Joel Eipe blev Årets Komet i 2015 efter at have vundet VM-sølv ved UVM i Peru sammen med Frederik Søgaard. Der så alt ud til at være fryd og gammen, og fremtiden så lys ud. Derefter kom en hård periode i den unge spillers liv dog. Eipe har nemlig været igennem et langt forløb, hvor han grundet følgeskader af et lungekollaps, ikke har kunne spille særligt meget badminton. Han fortæller her til BadmintonBladet om denne svære periode. Del to af interviewet kan du læse i morgen.
Det var en helt almindelig dag for Joel Eipe i 2016, da han var ude og hjælpe sin klub med at vise vej for triatlonløbere. Fra det ene øjeblik til det andet tog dagen dog en uventet drejning:
– Jeg fik pludselig svært ved at trække vejret. Det var ret smertefuldt, men var til at leve med i starten. Jeg kunne nemlig godt gå uden problemer for eksempel. Efter en dag eller to, hvor jeg følte, at mit lunge også slog et slag, så der var et slags dobbeltslag, gik jeg dog til lægen. Han gav mig så en henvisning til hospitalet.
På hospitalet blev den ubehagelige diagnose stillet:
– Her fandt de ud af efter noget tid, at jeg havde lungekollaps. Jeg fik aldrig nogen grund af lægerne til, hvorfor det var sket. Jeg blev derefter indlagt i en uges tid. Herefter kom jeg ud og havde det fint. Jeg spillede nemlig to uger, men så skete det samme.
På sundhed.dk kan man læse, hvad et lungekollaps præcist er: “Der samles luft udenpå lungen, men indenfor brystkassen. Luften slipper ud igennem et mindre hul i lungehinden og samles udenpå lungen. Her kan den ophobes og presse lungen sammen, så den klapper sammen”.
På den anden side, men så alligevel ikke
Efter noget tid kom han dog ud på den anden side og fik at vide af lægerne, at der ikke ville være den store forskel i forhold til at kunne spille badminton. Problemet var dog, at andre ting opstod i kølvandet på lungekollapset:
– Hele denne proces medførte, hvad jeg vil tro er følgeskader. Jeg fik således fibersprængninger og andre skader i ryggen. Jeg har aldrig før været skadet før i ryggen, så derfor tror jeg, at det havde meget med lungekollapset at gøre.
Dette gjorde, at han ikke kunne spille badminton i lange perioder. For en sportsmand, der altid har spillet badminton, var det i den grad en hård oplevelse. Dette fik ham da også til at tage badminton op til overvejelse:
– Jeg skulle tage valget om, om jeg skulle fortsætte med at spille eller studere for eksempel. Men jeg har jo altid ville spille badminton. Så jeg tænkte hele tiden, at der ikke ville komme følgeskader. Derfor genoptrænede jeg, og da jeg så kom på toppen igen, kom der en ny skade. Dette skete en del gange. Det var i den grad mentalt hårdt.
I morgendagens artikel fortæller Eipe så blandt andet om, hvilken betydning skaderne fik for makkerskabet med Philip Seerup.