Frederik Aalestrup sikrede Ikasts eneste sejr i en svær holdkamp mod Skovshoved. Foto: BadmintonBladet

Højbjerg M-række: Så skete det sgu for Frederik Aalestrup

Højbjergs mesterrækketurnering i den forgangne weekend blev i udpræget grad domineret af hjemmebaneklubben, men for Ikasts Frederik Aalestrup var der forløsning.

Der var ikke engang blevet plads til en af de otte seedningsmarkeringer ud for Frederik Aalestrups navn, da programmet til Højbjergs mesterrækketurnering blev offentliggjort. Men mens flere af de seedede spillere måtte kæmpe hårdt for at spille sig videre, så arbejdede 21-årige Aalestrup sig stille og roligt igennem turneringen med sikre to-sætssejre.

Det blev først tæt i finalen mod Solrøds Ditlev Jæger Holm, men Ikast-spilleren var køligst, da det gjaldt. Det vakte naturligvis begejstring hos Aalestrup kun 14 dage efter doublesejren i Grindsted.

– Så skete det sgu. Efter mange træningstimer og rigtig mange forsøg. Anden turneringssejr i år, men den første sejr i herresingle nogensinde. Hvilken måde at gøre det på i denne weekend. 6 kampe på to dage og ikke engang et enkelt sæt afgivet. Rigtig mange ting gik op i en højere enhed, skrev Frederik Aalestrup på Instagram søndag.

Der var Højbjerg-deltagelse i alle de andre finaler, og i damedouble og herredouble slap århusianerne afsted med titlerne. Nanna Vestergaard og Line Nørgaard samt Morten Bødskov og Martin Faaborg Jensen sejrede komfortabelt.

Til gengæld tog Lasse Mølhede, Frederikshavn og Anne Katrine Hansen, AB Aarhus sig af mixeddoublen, mens Iben Bergstein, Hvidovre slog overraskelsen Katrine Kaack i damesinglefinalen.

Se alle resultater fra Højbjergs mesterrækketurnering 2015.

Læs også

Kento Momota tilbage i Europa: Tidligere verdenstoer spiller med i belgisk turnering

Kento Momota er for første gang tilbage på europæisk jord siden karantænedommen fra 2016. I …