Viktor Axelsen. Foto @ Jeppe Billund/Badmintonbladet

EM: Danmark favorit i de fleste kvartfinaler

Kvartfinalerne til EM i Kolding spilles idag, og det er ikke overraskende med massiv dansk deltagelse. 15 af de i alt 40 kvartfinalepladser er således danske. Af de 15 pladser er Danmark favorit i de ni ifølge bet365.

I herresingle er Viktor Axelsen, Hans-Kristian Solberg Vittinghus, og Anders Antonsen stadig med, og i dagens tre kampe er alle tre herresingler ifølge Bet365 favoritter. Antonsen møder dog Marc Zwiebler som er seeded som nummer tre mod Antonsens seedning som nummer fem.

Begge tilbageværende mixeddoublepar er også favoritter. Christinna Pedersen og Joachim Fischer møder de sjetteseedede russere, og Sara Thygesen og Mathias Christiansen møder det useedede franske par Audrey Fontaine og Ronan Labar.

I damesingle ser det noget sværere ud med hensyn til en semifinaleplads. Selvom der er tre danskere i kvartfinalerne er de alle tre oppe mod nogle svære modstandere. Natalia Koch Rohde har Carolina Marin, og der skal noget helt specielt til hvis Koch Rohde skal videre. Line Kjærsfeldt har Kirsty Gilmour og Mette Poulsen møder Evgeniya Kosetskaya. Kjærsfeldt er 50/50 med Gilmour, mens Kosetskaya er favorit mod Poulsen.

De rene doubler har hver tre par i kvartfinalerne. I herredouble ligner Mathias Boe/Carsten Mogensen og Mads Conrad/Mads Kolding sikre kort, mens det ser svært ud for Mathias Christiansen og David Daugaard som møder Ivan Sozonov og Vladimir Ivanov.

I damedouble har Bet365 to danske damedoubler som favoritter. Ikke overraskende er den ene Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl. Sara Thygesen og Maiken Fruergaard er også favoritter, de møder Sarah Walker og Lauren Smith. Julie Finne-Ipsen og Rikke Søby er dog ikke favoritter, men de møder også de bundseedede Stoeve-søstre.

Kampene til EM i Kolding starter i dag kl. 17.00.

Kampene til EM i Kolding

Læs også

Finne-Ipsen og Søby sejrede suverænt: Vi er glade for endelig at komme i kamp

Julie Finne-Ipsen og Rikke Søby hentede en overlegen sejr i dagens førsterunde-kamp ved EM. Finne-Ipsen …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.