BadmintonBladet flest nyheder om badminton
Normen er som oftest pejlemærke for det ideelle, gode og efterstræbelsesværdige. Men er vi, når det kommer til stykket, gode nok til at sætte os ud over denne normaliseringsmagt og stille os selv det essentielle spørgsmål “hvad er det bedste for mig?”. Der kan argumenteres for, at samfundstendensen har bragt den enkelte mere i spil – ja nogle vil måske endda gå så langt, som til at sige, at vi fordrer små generationer af egocentrerede unge verdensborgere. Måske har de ret – eller måske har de unge aldrig nogensinde været mere uselvstændiggjorte og styrede af normens usynlige tråde og uopnåelige idealer.
Får vi stoppet op, mærket efter og taget stilling? Eller bliver sidemandens værdinorm ureflekteret adapteret og inkorporeret i egen adfærd og dagsorden? Mulighederne har nok aldrig været flere og større. Derfor giver det for så vidt også god mening, at den enkelte søger tryghed og retning udenfor sig selv. Udfordringen ved denne strategi er imidlertid, at egne værdier og præferencer, sandsynligvis, skubbes i baggrunden, til fordel for en oplevet forventning fra omverdenen. Strategien er for de flestes vedkommende sikkert ikke bevidst, men et resultat af en ubevidst stræben efter at “høre til” og leve op til omgivelsernes forventninger.
Mit forbehold for en sådan adapteret normsætning og retning for egen tilværelse er, at konsekvenserne sandsynligvis vil komme forskudt og måske endda først når “skaderne” er uoprettelige. Forestil dig et scenarie, hvor du først på dødslejet mærker efter, tager alle sanserne i brug og konkluderer, at du har levet alle andres og ikke dit eget liv. Omgivelser kan være en uvurderlig støtte, men i sidste instans er det kun én selv, der kan indtage det fulde sanseindtryk og på baggrund heraf tage stilling til det centrale spørgsmål “hvad er det bedste for mig?”.
Nogle vil formentlig anfægte, at der kan være værdifulde lærerprocesser forbundet med det at “vælge forkert”. Det vil jeg for så vidt også gerne medgive. Jeg vil heller ikke benægte, at vi formår at tage de “gode” valg, blot fordi vi mærker efter. Det er heller ikke utænkeligt, at vi aldrig 100 % formår at løsrive os fra denne normaliseringsmagt, men alt andet lige, må vi stå med de bedste odds, når beslutninger, om egen fremtid, er taget med udgangspunkt i eget standpunkt. Det at mærke efter er ingen garanti for at vi ikke ændrer standpunkt, bliver klogere eller oplever ting, der afgørende ændrer vores perspektiv – og heldigvis for det! Vi er ikke statiske individer, der upåvirkeligt går gennem tilværelsen – vi er aktører, der lærer, erfarer og aflærer om og om igen.
Sidste forår tog jeg et valg. Jeg besluttede at det, efter syv gode og udfordrende år i Københavns Badminton Klub, var tid til noget nyt. Gørlev Idrætsefterskole blev min nye arbejdsplads og hver morgen når jeg sætter mig i bilen, er jeg ikke det mindste i tvivl – det er det bedste for mig! Tidspunktet og timingen kunne simpelthen bare ikke have været bedre. Jeg har fået en god og unik mulighed for at udvikle skolens badmintonlinje samtidig med, at jeg bl.a. også kan beskæftige mig med idrætspsykologi og sportscoaching. Det at kunne følge en gruppe unge mennesker på nærmeste hold og følge deres personlige udvikling er ufatteligt givende og noget, som jeg føler mig privilegeret over at få lov til at opleve. Det drejer sig ikke kun om sport, undervisning og fællesspisning, men om noget meget større, som skal opleves, for helt at kunne forstås.
Kombinationen af at kunne følge efterskoleelever på nærmeste hold samtidig med, at jeg kan fastholde klublivet, med min ansættelse i Skælskør Badminton Klub synes, for nuværende, at være det helt rigtige for mig. Jeg får, så at sige, det bedste fra begge verdener. Jeg kan følge den 5-åriges udvikling trin-for-trin, jeg kan følge teenagerens vej mod voksenlivet og jeg kan følge elitespillerens vej mod medaljer og mesterskaber – en bedre “pakke” kan jeg pt. ikke forestille mig.
Er jeg styret af samme normaliseringsmagt som alle andre? Selvfølgelig er jeg det! Men jeg har også rykket mig og udviklet mig. Jeg var tidligere tilbøjelig til, at agere på baggrund af, hvad jeg troede omgivelserne forventede. Jeg tilsidesatte i for stort et omfang mit eget standpunkt og fik kun sjældent mærket ordentligt efter. I dag er jeg i langt højere omfang bevidst omkring mine valg og motiver, ligesom jeg finder en langt større ro og glæde ved at følge den vej, som jeg aktivt har valgt og dagligt former ved mine valg og handlinger. Min mavefornemmelse er god – endda rigtig god!
Normen kan ikke vælge retning eller basere sin vej på et personligt værdisæt. Den kan blot udstikke en gennemsnitsrute, som vi kan lade os styre mere eller mindre af. Udfordringen er blot, at der ikke findes endegyldige værdier og prioriteringer i livet. Der findes ikke én vej og ét værdisæt! Derfor er mit formål, med dette indlæg, at vi mærker efter, reflekterer og tager stilling. Kun med afsæt i egne værdier, kan du vælge retning og gå din vej – Hvad er det bedste for dig?
#GørlevIdrætsefterskole #SkælskørBadmintonKlub #DetBedsteForMig
Website: www.top-performance.dk
Alle Emil Staacks blogindlæg på BadmintonBladet:
