En uge med badminton – og held og lykke i weekenden!

Loading


Lørdag og søndag i Odense til DANISA Denmark Open 2020. 

Mandag i den store, lokale hal med de 11-14 årige. 

Tirsdag til aftenmøde om lokalsamfund, kultur og idræt på byens største skole med deltagelse af frivillige og interesserede, kommunens folk og relevante byrådsmedlemmer. 

Onsdag i den store hal med det blødeste gulv for at spille med min yngste søn samtidig med Team Storstrøm træningen og før seniortræningen, begge under ledelse af Jacob Oehlenschlæger. 

Fredag atter tilbage i den gamle hal fra 1951 med den store ekkolyd, oprindeligt for at lave øvelser alene, men i hallen var en gruppe sårbare, ex-misbrugere, sygedagpengemodtagere, ledige etc under ledelse af Frederik. 

Aldrig mødt ham før, men 5 minutter efter slog vi et par slag på halvbane. Det udviklede sig hurtigt. 5 minutter senere begyndte vi på den første af ialt 4 kampe på halvbane, bedst af tre sæt til 11 med forlængelse.

Han var lidt rusten i sit spil, men fysisk i super form – og noget yngre. Jeg var i billige løbesko og låneketchere fra Ove, der lige kom forbi også. 

Min første halvbanesingle i adskillige måneder. Faktisk mit første rigtige spil i lang, lang tid grundet vejrtrækningsbesvær. 

Men nu må det høre op med den svaghed og ynk. Mekanikken er undersøgt til bunds og der er intet fundet. Jeg må tilbage på banerne. Bliver sgu også lidt småtosset, rastløst og tung i krop og sind af ikke at blive udfordret af jævnaldrende på badmintonbanen. 

I morgen er der holdkampe overalt i det lille Dronningerige. For små og store, høje og lave, de rigtig gode og begyndere. 

Held og lykke til alle.

Husk at spritte og holde afstand. Ellers kan det hurtigt være slut igen. 

Per Damkjær Juhl

Læs også

DRAMA – I Sjællandsserien kæmper 4 klubber fra Sydsjælland, Lolland og Falster om oprykning til Danmarksserien!

4 lokale klubber er i en intens og tæt kamp om at komme i Danmarksserien…. …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.