“IKKE FARLIGT, MEN ØMME BEN YDER IKKE DERES BEDSTE
Uanset hvad, som måtte forårsage ømheden, fastslår begge forskerne, at det ikke er noget, vi skal bekymre os over.
»Der er ikke noget farligt i at føle sig øm – andet end at det selvfølgelig er ubehageligt,« forsikrer Helgerud, og tilføjer:
»Ømhed er en naturlig reaktion på overbelastning.«
Men bør vi så egentlig træne, når vi er ømme?
Forskerne forklarer, at selvom det ikke er farligt, er det ikke sikkert, at vi opnår så meget ved at lave squats, når nu benene værker.
»Når man er øm, yder man ikke sit bedste, og derfor får man ikke lige så meget ud af træningen. Derudover viser flere rapporter, at man får en dårligere teknik, når man er øm,« fortæller Cumming.
Desuden kan det gøre ondt værre, hvis vi laver de samme øvelser kort tid efter den første session.
Vent ikke for længe med at træne igen
Både Cumming og Helgerud anbefaler at vente, til den værste ømhed har fortaget sig, før vi begiver os ud i en ny session med de samme øvelser.
Men det er altså ikke en undskyldning for at lægge sig på sofaen de næste fem dage.
»Venter du for længe, får du de samme problemer næste gang du træner,« advarer Helgerud.”
https://videnskab.dk/krop-sundhed/er-det-godt-at-traene-hvis-man-er-oem/
Badmintonbladet 💪🏻 Per Damkjær Juhl