BadmintonBladet flest nyheder om badminton
7. januar 2025 kl 18.15-19.30
….sidste omgang badminton før operationen!
9. januar 2025…Hofteoperation
Kl 08.00-10.30….sån’ nogenlunde, var helt væk i fuld narkose! Først i køen den dag!😂
10. januar….op og træne!
Kl 09.30: Praktisk gennemgang og udførelse af genoptræningsøvelser guidet af sygehusets fysioterapeuter.
Kl 11.50: Gåtur med krykker fra hospitalssengen på 1. sal i en fjern ende af sygehuset….sådan føltes det, til udgangen uden ledsagelse. Ældste søn agerede chauffør.
11. januar
Transporteret i bil til Vordingborghallen for at se VBK1s kamp og tilbringe 3-4 timer i godt selskab og god badminton, støttet af to krykker.
16. januar…..feber og ondt i benet.
2,3 km gåtur uden krykker. 39,5 i feber. Vilde smerter gennem flere dage foran på højre underben. Rådgivning af fysioterapeut og badmintonven Jan og påbegyndelse af pumpeøvelser for at fjerne ødemer i højre ben og dermed mindske trykket på nerverne.
21. januar…..i gang!
Opstart med de daglige øvelser, som jeg har foretaget siden 2018, hvor hoften første gang blev røntgenfotograferet med diagnosen “udskiftningsparat”. Øvelser, der efter en operation skulle lette kroppens tilpasning og tilbagevenden til normalitet….uden smerter og bevægelsesbegrænsninger.
Facebook-notat:
“Tears For Fears….”Head over Heels” på 3/5 volume i stuen. Jeg småtripper dertil. Uden kryk. Høj musik er udtryk for, at humøret og overskuddet er helt fint. Det går med andre ord fremad.
Kun 12 dage efter en oversavning af kroppens største knogle og udboring og indbankning af et stykke ikke-biologisk materiale. Kroppens evne til komme sig er imponerende.
Jeg har trænet de områder af kroppen dagligt i 6 år, med gulvøvelser for hofte, lår, ryg og skulder og lidt udstrækning – det lønner sig nu! Udover, selvfølgelig badminton 1-3 ugentligt, senest 36 timer før operation.”
23. januar……træt og irriteret
Fortsat dagligt (og især natligt) forekommende feber og adskillige skift af seng og sengetøj om natten. 5 km gåtur uden kryk. Mentalt noget træt af det…..
28. januar
Kramperne ved arret blev fjernet af lægesekretæren. Daglige gåture. Fortsat feber, urolig søvn, mange toiletbesøg om natten.
Facebook-notat:
“3 uger minus 2 dage!
Kramperne blev fjernet hos egen læge for 30 minutter siden. Såret så fint ud, sagde hun. Igen totalt spændt i kroppen og angstsved…..selvom det jo var nærmest intet.
Sekretæren snakkede lystigt. For at få mit fokus væk. Hvilket vi begge kommenterede eksplicit med latter i stemmerne. Hun trængte også til ny hofte. Så jeg videregav mine nylige erfaringer. Ligesom jeg har gjort her. Læs dem eller lad være. Jeg skriver lige hvad jeg har lyst til, i et rimeligt sobert og neutralt sprog.
De sidste 8-10 dage har været præget af urolige nætter med megen sved, meget lidt søvn – 3-4 timer over 2-3 omgange, mange besøg på toilettet, begyndende modstand mod at gå i seng af den grund – og efterfølgende træthed dagen efter.
Manglende søvn påvirker koncentration, problemløsning, mentalt og fysisk overskud, humøret, immunforsvaret, dagens opgaver bliver uoverskuelige bjerhe, og gør én sensitiv ad helvede til….i hvert fald undertegnede.
Dagene har også indeholdt ødemer i underben og fod, som har trykket på nerverne og givet ukonkrete smerter.
Men…..i nat sov jeg først én time, var vågen i halvanden – drak en øl og læste i en analog bog, og sov så omkring 5 sammenhængende timer, uden toiletbesøg!, men dog med skift fra højre til venstre side af sengen, og tilbage igen.
Helt vild frisk ….ro på, Juhl, stod jeg op kl 06.30, vaskede mig, tog selv alt tøjet på, også strømper, og lavede kaffe. Det er faktisk nogle dage siden, jeg har haft lyst til kaffe. Og når man ikke har lyst til kaffe, så er det i min verden et klart symptom på, at noget ikke fungerer.
Underbenet er stadig ømt, hele vejen rundt, der er lidt blåt og gult ved knæet og kønsorganerne, knytnæven i højre balle, der hvor det kunstige sidder, er blevet mindre….klart mindre.
“Gå ordentligt”, var afskedshilsenen hos lægen. Det må jeg så øve. Og tro på, mentalt, at det holder, det somatiske.”
6. februar….4 hæslige uger overstået!
Tilbage i bilen, som chauffør. Første besøg hos kæresten 😘 …..Ophør med al smertemedicin: 4 x 1 g paracetamol, 4 x 400 mg ipren og 1-2 x 10 mg morfin i døgnet.
4 hæslige uger overstået. Trods mange brochurer fra sundhedsvæsenet og megen læsning om følgerne af en hofteoperation var jeg slet ikke forberedt og helt uvidende om alle generne i de fire uger. Man kan ikke forberede sig på alt.
Facebook-notat:
“Benet er næsten tilbage i normal størrelse. Hævelsen er reduceret kraftig og vægten fortæller også, at væsken er væk.
Nogle er virksomme indenfor en uge efter operation. Nogle har brug for uger. Andre måneder. Biologi er individuel. Smerteoplevelse er yderst individuel – og umålelig. Selve smerteregistreringen sidder i hjernen, så selvom kroppen er ok, kan man stadig føle smerte.
Der er fire muligheder…..
1)Ingen skade ▶️ ingen smerte.
2)Skade ▶️ smerte
…..men også….
3)Skade ▶️ ingen smerte.
4)Ingen skade ▶️ smerte
Og den sidste er tricky!
Hjernen er nemlig sådan indrettet, at den beskytter, også langt ud over hvad der er nødvendig. Så det gælder om at udfordre smerte, eller rettere hjernen, og dermed fortælle den, at der ikke længere er brug for beskyttelse.
Er det svært? I høj grad. Det er der, jeg er landet nu. Hinker jeg stadig af og til ved gang? Ja. Skal jeg stoppe med det? Ja. For det er ikke nødvendigt. Jeg må i praksis fortælle min hjerne, at den må stoppe. Hvordan? Ved at insistere på at gå helt normalt. Ved at bruge kroppen. Udfordre kroppen, også og især der, hvor hjernen beder mig passe på!”
10. februar….4 uger og 4 dage….
15 minutters skyggebadminton på en RIGTIG bane!…mens de andre træner! Gentaget den 13., 18.og 19.
15.-17.. februar
Tilbage på arbejde med en 48 timers solo-vagt.
24. februar….rigtig badminton!
50 minutters badminton med beboerne på botilbuddet. Første rigtige badmintonspil!….på stive ben og meget lidt bevægelse. Men med stor glæde i sindet – og velvære bagefter!
26. februar…..øvelser, igen!
20 minutters retro halvbaneøvelser med Steen. Total åndenød efter sølle 10 minutter. Udholdenheden er helt væk. Jammerligt! Men også skønt. Lys forude.
5. marts…55 dage efter operation
Første cykletur, selvfølgelig til hallen efterfulgt af 30 minutters halvbaneøvelser med Steen, og 30 minutters solo-øvelser på gulvet.
10. marts
10 minutters spil….og en hel del styrkeøvelser liggende på det bløde gulv i hallen. I dag var en dårlig dag med somatikken.
17. marts
20 minutters spil med Steen. Det sædvanlige. Lob-drop-netdrop-lob, lob-clear-clear-drop-netdrop-lob og så afslutningsvis, på Steens ordre, han er jo skolelærer, returnering af 3 x 5 bolde kastet over nettet i højre side for at udfordre min hofte med et længere stræk. Han er go’, ham Steen. Han ved hvordan man skal udfordres.
19. marts
30 minutters løb i hallen.
22. marts
Retro øvelser i 40 minutter med Steen før førsteholdets sidste danmarksseriekamp.
27. marts
30 minutters løb og skyggebadminton, efterfulgt af 30 minutters spil på Tirsdagsholdet.
31. marts
30 minutters retro øvelser med Steen.
2. april…..HOLDKAMP!
På VBK2-holdet i sæsonens sidste holdkamp i Sakskøbing. Et lille mirakel….hvis du spørger mig! Min mixmakker Gitte var mere nervøs end jeg…”pas nu på!”….”ja ja, Gitte, jeg kan jo bare lade bolde falde, hvis jeg ikke tør løbe efter den!” Det gik. Vi vandt holdkampen og dermed pokalen i Lolland-Falster serien. Stor fornøjelse. Kæmpe forløsning.
8. april
100 minutters rigtig spil på Tirsdagsholdet.
Tidligere på dagen fik jeg 90 minutters fysioterapi af Dünweber i Brøndby. Jeg har haft tiltagende smerter i højre skulder i et lille år. Kom hjem med instruktionsvideoer og et par øvelser for hoften.
11. april…..halvbanekamp
60 minutters halvbanekamp med Steen. To gange 0-3 nederlag.
Åh, der er lang vej tilbage til en ordentlig grundform. Det går hurtigt ned ad bakke i min alder. Længerevarende pauser fra sport og bevægelse, især med manglende høj puls, er forbudt! Ja, at træne musklerne er også yderst vigtig.
14. april
45 minutters løb, styrketræning og udstrækning alene i Den Store Hal, med Kraftwerk bragende ud af den gamle ghettoblaster, som altid står fremme, da ingen gider at stjæle den.
15. april
40 minutters spil på Tirsdagsholdet.
16. april…..engelsk double!!!!!
90 minutters engelsk double. Første gang siden operation. Med 1 gram paracetamol og 400 mg ipren i blodet for at lette bevægelserne og ligesom glemme frygten.
20. april…..”Metal on Metal”
25 minutters løb i hallen og 15 minutters styrketræning. Igen med Kraftwerk…”Neon lights”, “Musique Non Stop”, “Techno Pop”…..
……….og her er jeg nu…..
Smerterne i lysken er væk. Jjeg kan tage strømper og sko på uden begrænsninger. Og lægge højre ben over det venstre. Pludselig gjorde jeg det bare….uden at tænke over det.
Faktisk tænker jeg nærmest ikke over hoften længere….eller de årelange smerter og begrænsninger.
Sover fortsat med alle puderne. Mest af vane.
I de værste perioder var jeg oppe på 2-3 mellem benene. Nu har jeg bare vænnet mig til at have dem der.
I de værste stunder måtte Steen tage mine våde strømper af i omklædningsrummet og mine sønner hjælpe mig med strømperne om morgenen.
I de værste stunder blandedes generne fra en nedre diskus, der absolut ville trykke på nerverne ned i højre ben, sig med en slidt hofte og en kompenserende, stenhård højre balde sig til et stort sammensurium af ømhed, “ondt-hed” og kroniske smerter med i benet.
Og imens fortsatte jeg bare med at spille…….helt tosset!
Massør Asger i Nr Alslev, en legende på de her kanter, løsnede over adskillige sessioner mellem 2016-2018 op for baldemusklerne, med særdeles stærke hænder, under opførelse af store smerter og megen snak….overvejende fra ham selv!
Muskler. Hans i arme og hænder. Mine i balden.
I foråret 2017 diagnosticerede fysioterapeut Dünweber i Team Danmark den udposende diskus, bare ved at se på ryggen, ikke engang berøre, der trykkede på nerverne, og anbefalede én øvelse. Herefter forduftede de årelange kroniske, strålende smerter i løbet af 3-4 dage.
Øvelsen foretager jeg fortsat, næsten dagligt. Når jeg sløser, mærker jeg det ret tydeligt.
Compliance. Kræver disciplin.
Lægerne udskiftede hovedet på højre lårbensknogle med sav og hammer, udover stor erfaring. Som var det en knækket kardanaksel på en gammel 208’er.
Mekanik. Ganske enkelt.
Nu er der endelig ro! Og jeg så hjertelig taknemmelig.
Det er et lille hverdags mirakel!
BB ❤️🙏🏻 PDJ
