Julie Finne-Ipsen og Rikke Søby Hansen.

Finne-Ipsen: En mega spændende finale mod vores træningsmakkere

Loading

Julie Finne-Ipsen og Rikke Søby hentede en sikker sejr i semifinalen ved DM. Nu venter deres træningsmakkere i DM-finalen, og det ser de frem til. 

– Vi var rigtig glade for at vinde. Vi følte, vi fik godt tempo på efter en lidt haltende start, så det var en god sejr!

Sådan skrev Julie Finne-Ipsen til BadmintonBladet efter gårsdagens sejr mod nummer 25 og 29 på den danske rangliste. Der var nemlig tale om Claudia Paredes og Isabella Nielsen. Selv er Finne-Ipsen og Rikke Søby nummer syv og otte. Det var også kun i starten af semifinalen ved DM, at der var lidt tvivl om kampens udfald. Derefter kørte favoritterne sikkert første sæt hjem med 21-15. I andet sæt var de endnu mere overlegne og vandt 21-13.

Finale mod velkendte modstandere

I dagens finale er det så Finne-Ipsen og Søbys tur til at være det undertippede par. De møder nemlig Sara Thygesen og Maiken Fruergaard. Finne-Ipsen er godt klar over, at det skal noget specielt til i denne kamp:

– Jeg glæder mig til imorgen! Det bliver så fedt at stå i finalen, og jeg tror, det bliver en mega spændende kamp, når det nu er vores træningsmakkere, vi skal møde. Så vi tager løbeskoene på og giver den alt, hvad vi har.

Finalerne ved DM går i gang klokken 12 og vises på TV 2 Sport.

Resultater fra DM

Læs også

Julie Finne-Ipsens blog: Et træthedsbrud i foden er noget af en udfordring

Velkommen til min blog. Mit navn er Julie Finne-Ipsen. Jeg startede i mine unge dage …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.