Kvartfinalerne til Scottish Open er nu spillet, og det blev næsten med danske semifinalepladser i alle rækker.
I herresingle kunne Rasmus Gemke forsætte storspillet, da han slog den andenseedede Ygor Coelho ud i to sæt, 21-17 og 21-15. I morgen venter engelske Toby Penty.
Mia Blichfeldt skulle også kun bruge to sæt på at spille sig i semifinalen. I morgen møder hun Beatriz Corrales.
Mixeddoublerækken bliver også med dansk repræsentation. I to sæt slog Mai Surrow og Mikkel Mikkelsen først Amalie Magelund og Frederik Søgaard, og i kvartfinalen blev Lizzie Tolman og Max Flynn også slået i to sæt.
Amalie Magelund kunne dog sammen med Freja Ravn vinde deres kvartfinalekamp med 21 og 17, og de møder i morgen Ekaterina Bolotova og Alina Davletova fra Rusland.
I herredouble blev det ikke til en semifinaleplads, da Rasmus Fladberg og Frederik Colberg i to sæt tabte til hollandske Ruben Jille og Jacco Arends, og Lasse Mølhede sammen med New Zealandske Oliver Leydon-Davis tabte til Jelle Maas og Ruben Tabeling.