Poul-Erik Høyer i olympisk aktion.

Høyer slået til ridder af Dannebrog

Loading

Den tidligere badmintonstjerne Poul-Erik Høyer er blevet æret af kongehuset, og han har modtaget ridderkorset af Dannebrogordenen.

Stolt over æren
Så falder der mere anerkendelse af til Poul-Erik Høyer, der udover at være IOC-medlem og præsident for det internationale badmintonforbund (BWF), nu også er ridder af Dannebrog. Det oplyser Kongehuset på deres hjemmeside. Ordenen har haft effekt siden d. 16. april.

– Jeg er stolt og glad for at blive anerkendt på denne måde. Det er ikke mange sportsfolk i Danmark, der modtager dette, og jeg er ydmyg over for at være valgt blandt dem til denne ære, fortæller Poul-Erik Høyer til BWFs hjemmeside.

Kulturpersonligheder
Sammen med blandt andre Thomas Bjørn, Jussie Adler Olsen, Thomas Vinterberg og Hanne-Vibeke Holst kan den olympiske mester fra 1996 i Atlanta bære Dannebrogsordenen, der har den laveste rang af kongehusets ordener.

På grund af Dronningens mange aktiviteter i anledningen af Hendes Majestæts 75 år fødselsdag, har ingen af de 74 modtagere af kongelige ordener, været i audiens på Amalienborg endnu.

Sammen med Erland Kops er Poul-Erik Høyer de eneste badmintonspillere, der er hædrede som Ridder af Dannebrog.

Kilde: Kongehuset, BWF

Læs også

Ændring af pointsystemet kan ske snart

Der er muligvis endnu en ændring på vej i badminton, da man nu snakker om …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.