Siden 2015 har Badminton Danmark øget medlemstallet med ca 15.000. En stigning på 19%. De 29 mest succesrige klubber har i samme periode haft en medlemsfremgang på 4,9%.

Fra kommuner med samlet ca  1.400.000 indbyggere kommer der intet hold til de 4 øverste niveauer i den danske holdturnering. 

Første halvdel er publiceret første gang den 22. december 2019.

HOLDTURNERING 1980-2019

Anden halvdel er nyt, med nye tal (kilde: Badminton Danmark) samt yderligere sammenfatning. 

•••••••••• ??? ••••••••••

KORT OPSUMMERING

Tallene viser en igangværende centralisering af badminton (og talenter og hold i de øverste holdturneringsniveauer) i få områder i Danmark – Østjylland, Aalborg, Odense, Midt- og Nordsjælland og København, samt at de små klubber får flere nye medlemmer end de store klubber, 

•••••••••• ??? ••••••••••

HOLDTURNERING 1980-2019 / “DE FIRE ØVERSTE NIVEAUER”

1980 (kilde: DBFs blad “Badminton” november 1980) 

1 x 1. division. 8 hold. Højbjerg, Skovshoved, Triton Aalborg, Værløse, Lyngby, Gentofte, KBK, Hvidovre. 

1 x 2. division. 8 hold. Greve Strand, Hillerød, Lillerød, Odense, Esbjerg, Søllerød Nærum, Herning, Køge. 

2 x 3. division. 20 hold. Hvidovre, KBK, Holte, Gentofte, Brabrand, Lyngby, KBT København, Triton Aalborg, Karlslunde, AB Aarhus, Resen, Kastrup Magleby, Viby, Amager BC, Vejle, Charlottenlund, Glostrup, Nykøbing F, Højbjerg, Nr Broby.

36 hold. 31 klubber.

4 x danmarksserie. 40 hold. Roskilde, Tåstrup, Hillerød, Tarup Pårup, Skovshoved, Randers, Allinge Sandvig, Herning, KBT, Ballerup, Nyborg, Skagen, Esbjerg, Birkerød, Lyngby, USG, Horsens, Herlev, Viborg, Fanefjord, Brønshøj, Helsinge, Hvidovre, Slagelse, ABC Aalborg, Holbæk, Odense, Frederikshavn, Hjørring, Middelfart, Helsingør, Poulsker, Charlottenlund, Gladsaxe-Søborg, Højbjerg, Lillerød, Over Jerstal, Smash, ØBK Østerbro, Albertslund. 

76 hold. 50 klubber.

•••••••••• ??? ••••••••••

2019

1 x Badmintonliga. 8 hold. Greve Strand, Højbjerg, Skovshoved, Solrød Strand, Vendsyssel, Værløse, AB Aarhus, Team Skælskør-Slagelse. 

2 x 1. division. 16 hold. Gentofte, Skovshoved, Værløse, Lillerød, Kastrup Magleby, Holte, Hvidovre, Holbæk, Odense, Greve Strand, Triton Aalborg, Ikast, Kolding, Solrød Strand, ABC Aalborg, Aabenraa. 

2 x 2. division. 16 hold. Solrød Strand, Lillerød, Hillerød, Skovshoved, Lyngby, Gentofte, Værløse, Team Vejleå (SB50 Ishøj/TIK Taastrup), Højbjerg, Viby, AB Aarhus, Odense, Ikast, Skovbakken, Drive, Team Fyn (Langeskov/Nr Broby)

40 hold. 27 klubber.

4 x 3. divisioner. 32 hold. Slagelse, Kolding, Odense, Esbjerg, Viby, Varde, Horsens, Nr Lyndelse, Højbjerg, Triton Aalborg, Vendsyssel, AB Aarhus, ABC Aalborg, Skovbakken, Gug, Randers, Kastrup Magleby, KBK, Hvidovre, SAIF, Holte, Lyngby, Hillerød, Ringsted, Solrød Strand, Karlslunde, Greve, Herlev, Charlottenlund, Roskilde, Frem Hellebæk, Humlebæk. 

72 hold. 44 klubber.

•••••••••• ??? ••••••••••

(antal hold i de fire øverste niveauer i den danske holdturnering)

FAKTA

•Ingen hold fra området Sydsjælland: 5 kommuner – Køge, Stevns, Faxe, Næstved og Vordingborg. Ca 249.000 indbyggere. Medlemmer i Badminton Danmark: 4.269. 1,7% af befolkningstal.

•Ingen hold fra Lolland-Falster: 2 kommuner – Lolland og Guldborgsund. Ca 102.000 indbyggere. Medlemmer i BD: 2.027. 2,0% af befolkningstal.

•Ingen hold fra Bornholm. Ca 40.000 indbyggere. Medlemmer i BD: 811. 2,0% af befolkningstal.

•3 hold (Varde og Ikast (2)) fra området Midt-, Vest- og Nordvestjylland: 20 kommuner – Jammerbugten, Ikast-Brande, Viborg, Thisted, Vesthimmerland, Silkeborg, Herning, Struer, Ringkøbing-Skjern, Holstebro, Skive, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs, Rebild, Mariagerfjord. Billund, Varde, Lemvig og Morsø. Ca 938.000 indbyggere. Medlemmer i BD: 16.128. 1,7% af befolkningstal.

•2 hold (Team Fyn og Nr. Lyndelse) fra Fyn (minus Odense): 9 kommuner – Middelfart, Nordfyns, Kerteminde, Assens, Faaborg-Midtfyn, Nyborg, Svendborg, Ærø og Langeland. Ca. 291.000. indbyggere. Medlemmer i BD: 5.554. 1,9% af befolkningstallet.

•2 hold (Vendsyssel) fra området Nordjylland: 3 kommuner – Hjørring, Brønderslev og Frederikshavn. Ca 160.000 indbyggere. Medlemmer i BD: 2.524. 1,6% af befolkningstal

• I holdturneringen dominerer hold overordnet set fra klubber i Midt- og Nordsjælland, Storkøbenhavn, Østjylland, Aalborg, Odense. 

• Fra kommuner med samlet ca  1.400.000 indbyggere kommer der intet hold til de 4 øverste niveauer i den danske holdturnering. 

• Således er der flere badminton centre og store badminton ørkener. Måske endda flere områder, der ikke bidrager til den danske talentmasse. 

•••••••••• ??? ••••••••••

MERE STATISTIK

• 682 klubber (ca 94.000 medlemmer) er medlem af Badminton Danmark (619 og ca 170.000  i 1985).

• Gennemsnitstallet pr. klub er faldet fra 275 (1985) til 138 (2019).

• Ser man på de fem øverste niveauer (Badmintonliga til og med danmarksserien), fremover benævnt DH, er der i dag 82 hold repræsenteret i holdturneringen. For få år siden var det tal 110 klubber. Et fald på 25%.

• 600 klubber er således ikke repræsenteret med et hold i DH.

• 53 klubber har ét hold i DH.

• 29 klubber har to eller flere hold i DH.

Klub                     Antal hold          1. hold

Solrød                 5 hold                  Liga

Værløse              4 hold                  Liga

Skovshoved        4 hold                  Liga

OBK                     4 hold                  1. div.

Højbjerg              4 hold                  Liga

Viby J                   4 hold                  1. div.

Holte                   3 hold                  1. div.

Hvidovre             3 hold                  1. div.

Lillerød               3 hold                  1. div.

Greve                  3 hold                  Liga

Lyngby                3 hold                  2. div.

KMB2010           3 hold                  1. div.

Gentofte             3 hold                  1. div.

ABC Aalborg       3 hold                  1. div.

Aalborg Triton   3 hold                  1. div.

Kolding                3 hold                  1. div.

Skovbakken        3 hold                  3. div.

Aarhus AB          3 hold                  Liga

Ikast                     3 hold                  1. div.

Charlottenlund  2 hold                  3. div.

Drive Kbh.          2 hold                  3. div.

KBK                      2 hold                  2. div.

SAIF Kbh.            2 hold                  3. div.

Herlev                 2 hold                  3. div.

Hillerød               2 hold                  2. div.

Karlslunde          2 hold                  2. div.

Holbæk               2 hold                  2. div.

Team Fyn            2 hold                  3. div.

Vendsyssel         2 hold                  Liga

• Siden 2015 har Badminton Danmark øget medlemstallet med ca 15.000. En stigning på 19%. De nævnte 29 mest succesrige klubber har i samme periode haft en medlemsfremgang på 4,9%. 

SAMMENFATNING

Det kan tyde på en gammel sandhed om, at fokus på elite og talent isoleret set ikke avler bredde indenfor egne rækker, og at bredden findes i de 600 små klubber, der til gengæld mister de bedste spillere til de store. 

De talentfulde spillere ser ud til at samle sig i denne gruppe af klubber (og forlader de mange små klubber) og samtidig bidrager denne gruppe af klubber mindst (eller slet ikke) til den generelle medlemsfremgang, med Højbjerg, Frederiksberg, Herlev/Hjorten, KMB2010, Charlottenlund, og Gentofte som eksempler på en større, positiv udvikling og Værløse, København BK, Solrød og Holbæk som eksempler på et større medlemsfald.

•••••••••• ??? ••••••••••

NOGLE TANKER

Topklubberne har således haft den mindste medlemsfremgang. Generelt set. Men måske er det slet ikke deres rolle og funktion. Måske er deres rolle at agere udklægnings- og udviklingssted for dem (og de ganske få), der senere når sub- og topeliten?

At de så at sige er samlingssteder for de bedste spillere, der her kan blive endnu bedre, også i kraft af, at de bedste trænere, setup, struktur, faciliteter og øvrige parametre er tilstede i de centre. 

“Succesklubber” kan være nødvendige i et lille land med en meget begrænset (talent-)masse som vores, for at optimere udbyttet. 

“Basisklubberne” er så bredden og startstedet for spillere, der senere må videre til en topklub for at nå et højere niveau. Måske er det meget positivt, at den største medlemsfremgang er sket i de små klubber, der når bredere ud og er med til at holde sporten både i live og populær. Måske er det måske DGIs fortjeneste?

Derudover kunne det være interessant at dykke ned i, hvor mange af de fx 25 bedste i Danmark oprindeligt/helt fra start er begyndt i en topklub eller basisklub og om denne fordeling har ændret sig i tiden frem til i dag?

 •••••••••• ??? ••••••••••

HYPOTESEN

Med en lille befolkning med en meget begrænset antal af badmintonspillere, er vi måske nødt til at have spillereliten og trænerkompentencerne koncentreret i få klubber!

Selv hvis denne hypotese gælder, er basisklubberne alligevel meget vigtige i arbejdet. Både med at tilbyde “sjov badminton for den store bredde”, og at finde, sortere, motivere og videregive de få udvalgte og potentielle. Og frem for alt undgå at de falder fra pga mangel på trænere, udvikling, udfordring og daglige træningspartnere. 

Samtidig bør de store klubber sikre, at de spillere, der ikke udvikler sig “tilstrækkeligt”, holder fast i sporten – og meget gerne returnerer til barndoms-/basisklubben og forsøger at give deres glæde og viden videre til yngre generationer.

•••••••••• ??? ••••••••••

SPØRGSMÅL

• Er denne udvikling egentlig til gavn for dansk badminton, set i et helikopterperspektiv? (1)
• Hvordan sikrer vi, at der er lige muligheder for alle uanset, hvor i landet man vokser op? (2)
• Er denne udvikling til gavn eller ugunst for vores talentudvikling? (3)
• Hvad tænker de store klubber, hvad tænker de mindre klubber? (4)
• Har vi her en ”konflikt” mellem by- og landområder, mellem store talentudviklingsklubber og mindre klubber? (5)

FORSØG PÅ SVAR (der er al for korte og unuancerede. Det er store spørgsmål!)

1) Centralisering i få og store klubber – positivt/negativt?

Alt andet lige er der en mindre pulje at hente spillere og talenter fra, hvis områder med over 1.400.000 indbyggere ikke rigtig er med på et højere niveau. I min ungdomstid var klubber i de ovennævnte områder (Thisted, Rødby, Nykøbing Falster, Bornholm, Videbæk, Resen, Næstved, Nyborg, Hundested osv) leveringsdygtige i gode spillere.

2) Hvordan sikrer vi lige muligheder uanset geografi?

Først og fremmest. Der ER ikke lige muligheder. 

Ikke økonomisk – Lolland eller Thy har ikke de samme ressourcer som Trekantsområdet. 

Ikke uddannelsesmæssigt – uddannelsesinstitutionerne nedlægges i yderkanter/tyndt befolkede områder og centraliseres.

Ikke mht arbejdspladser, der er i centrene, nær motorveje. 

Ikke demografisk. Befolkningssammensætningen bliver skævvredet i yderområderne – flere ældre, færre børn og unge. 

Jeg har ikke et svar på, hvordan lige muligheder sikres!

I Weekendavisen, #51, 20. december 2019, sektion 1, side 2 nederst er der en kort artikel om den økonomiske vækst i forskellige regioner i Danmark. I de regioner, som jeg udpegede i mit indlæg som centrale badmintonområder har den økonomiske vækst været højest: 3,2-3,4%. I Vestjylland, Bornholm og visse egne af Sjælland (Nordvest og syd)  lavest: 0,3-1,2%. 

Så hvis ikke skævvridningen af vores sport skal fortsætte, ja forværres, må der gøres en ret aktiv, muligvis også en økonomisk, indsats/tilførsel for at den potentielle talentmasse ikke skal reduceres yderligere. 

Det kan selvfølgelig også bare være, at jeg begår den klassiske fejl – at gøre korrelation til kausalitet.

3)Til gavn eller ugunst for talentudvikling? (At færre klubber er repræsenteret). 

Meget svært spørgsmål med utallige +/- og komponenter. Færre børn og unge, færre spillere må logisk medføre færre talenter. De talenter får så til gengæld en bedre træning, da de store klubber råder over bedre trænere, faciliteter og organisation. Men så kan man sige, at frafaldet er større, da træning og al setup systematiseres fra (for) tidlig alder – de unge drænes, mister lysten, får flere skader. Måske kan man også tale om, at flere unge vælger sport fra (generelt) og især, når de finder ud af, at de ikke kan nå helt op. Måske er det at være “ok god” ikke nok i dag? Men det er et side spring. Der ligger en hel afhandling i det spørgsmål (og de andre). 

Skal jeg komme med et helt enkelt svar bliver det: Færre klubber, der er mere centraliserede er til ugunst for talentudvikling. Vi vil stadig opleve og udvikle talenter fremover, men der bliver færre af dem. 

Måske skal talenterne “plukkes” i den sene teenagealder og garanteres økonomisk over flere år ad gangen, således at de kan og vil satse på badminton.  Samtidig må de så være villige til at fravige egne drømme (fx om en single karriere) og gå ind i double, hvis det skønnes rigtigst af trænerne, eller blive tildelt en ny makker. Det er meget udansk, men måske nødvendigt for at udnytte de færre potentialer mest optimalt. Det ville nok kræve mere samtale og forståelse. 

4)Delvis svar på “hvad tænker de små?”

“Ulig konkurrence”. “Vi er oppe mod noget større”. “De store er ligeglade med os”. “Ingen regner os for noget”. 

De unge flytter til “centrene” efter job og uddannelse (hvilket er beskrevet i Weekendavisen 28.02.20 i artiklen “Uddannelsesparadokset”). 

De store klubber bliver større på grund af tiltrækningen af unge fra blandt andet “udkanten” og de små klubber kan ikke klare sig i denne konkurrence. Der sker en affolkning, ikke bare af teenagere, der er tvunget til at flytte for at kunne videreuddanne sig, men også af endnu yngre børn i de ovennævnte områder. Den udvikling kan ikke stoppes. Den har stået på i flere hundrede år. Den kaldes urbanisering. 

(5) Konflikt mellem land og by / små og store klubber? 

Som nævnt en del af en samfundsudvikling, der er svær/umulig at stoppe.

•••••••••• ?? ••••••••••

EN TANKE.

Måske skulle unge talenter i alderen 17-21 udvælges og tilbydes et økonomisk fundament, så de kunne spille badminton (og uddanne sig lidt ved siden af) uden at behøve bekymre sig om udgifter til husleje, kost, forsikringer, el, rejser etc.  

Per Damkjær Juhl