Hvad er det sport kan? Fra halvbane-perspektiv til det store liv!

Loading


Menuen står igen på engelsk. Ingredienserne: 16 årige Seb, 51 årige Sylow Senior, 56 årige Hansen og undertegnede 54 årige. 

Spillestedet er den gamle hal fra 1951 med den store rundbue, de slidte 6 baner med det blødeste gulv og de nye, kommunalfinansierede net. 


Alle med indblik i badminton ved hvad det handler om, når man spiller engelsk. Uskrevne regler, en vis grad af fairness, ekstrem hårde linieafgørelser, tålmodighed, drilleri og håneret. 

Jeg er sikker på, at der findes mange variationer over dette spil, men i vores udgave findes der kun en, der efter spillet vil skille sig ud. Taberen. Vi straffer ikke på anden måde end ved at huske! 

Det er den udgave, vi inviterer de unge ind i – men kun hvis de vel at mærke vil kæmpe røven ud af bukserne. Slaphed præmierer vi ved at rykke vedkommende ned på den imaginære liste.

Vi leger. Men vi leger med alvor og total indsats. Kan de unge det, er de velkomne, ellers må de vente til de klar dertil. Man kunne også sige, at vi uddanner og hærder dem til den svære overgang fra ungdommens beskyttede verden til seniorernes “empati med hård hud og arvæv”. 


Jeg ved det godt. Dette emne har været en af mine favoritter gennem årene. De unge og deres vej ind i den voksne verden. Jeg har ofte skrevet om det. 

Det er en på mange måder en stormomsust og forandringfyldt alder. Den sene teenagealder. 

Kroppen forandrer sig. Miljøet forandrer sig. Tiltaleformen forandrer sig. Selvbilledet forandrer sig. Kravene forandrer sig. 

Hjernen påbegynder en total omstrukturering. Hormonerne driller. Alkohol og stoffer banker på. Verden åbner sig. På godt og ondt. 


Også i sportens verden bliver de unge som sagt udsat. Med det resultat at mange falder fra. Både fordi kravene ophober sig generelt og fordi drømmene ofte pulveriseres. 

Det er ærgerligt. Super ærgerligt at sport hos mange ned- og helt bortprioriteres. For sport og vi ældre udøvere kan “supplere” med noget væsentligt, som desværre ikke lader sig kvantificere på et uddannelsesbevis eller CV.

 


“Sports teaches you character, it teaches you to play by the rules, it teaches you to know what it feels like to win and lose. It teaches you about life!”

…eller

Sport giver dig:
leg, glæde, sundhed og dygtiggørelse.

Foreningsdeltagelse giver dig:
fællesskab, sammenhængskraft, dannelse og tradition.

Badminton giver dig:
Hurtighed, styrke, motorik, teknik, taktik, selvstændighed, individualitet. 

Færdigheder til at klare dig i en moderne verden. 

Badmintonbladet ❤️🇩🇰🙏🏻 Per Damkjær Juhl

Læs også

DRAMA – I Sjællandsserien kæmper 4 klubber fra Sydsjælland, Lolland og Falster om oprykning til Danmarksserien!

4 lokale klubber er i en intens og tæt kamp om at komme i Danmarksserien…. …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.