Set fra et europæisk synspunkt kan de indonesiske reaktioner på Mathias Boes sejrsdans virke overraskende voldsomme. Men Indonesien-kender Niels Jørgensen forklarer nærmere, hvad det er, badmintonspilleren har rørt ved.
Mathias Boe og Carsten Mogensen vandt semifinalen mod indoneserne Alfian og Ardianto ved Indonesia Open i sidste uge. Lige efter sejren markerede Mathias Boe sin utilfredshed med tilskuerne med vrikkende dans og en hånlig hånd bag øret flere gange.
– Det er helt sikkert Boes lidt provokerende sejrsdans efter kampen, som har tændt indoneserne. Dansen har virket arrogant, hånende og nedladende for en indoneser, især når den er udført af en europæisk mand, på indonesisk hjemmebane, fortæller Niels Jørgensen.
– Indonesiens lange, smertefulde kolonihistorie gør indoneserne meget følsomme overfor europæeres opførelsen over for indonesere, især hvis det foregår i Indonesien.
Det kan undre, at Mathias Boe med et omfattende rejseprogram i Asien og Indonesien gennem mange år, ikke er opmærksom på den kulturelle kompleksitet, men han er ikke den første danske badmintonspiller, der har gjort sig upopulær. Niels Jørgensen beskriver en situation, hvor en af dansk badmintons største legender kom i klemme.
– Morten Frost kom til at gøre det samme i 1980’erne. I et interview til indonesisk fjernsyn blev Morten Frost spurgt, om han kunne lide at spille i Indonesien. På dansk vis svarede Frost ærligt, men i Indonesien blev det betragtet som meget kritisk. Dagen efter fik han det indonesiske publikum på nakken.
På et pressemøde efter finalerne følte Mathias Boe, at de indonesiske journalister grinede af hans beretning om dødstrusler på sociale medier. Ifølge Niels Jørgensen ligger der en anden kulturel forskel bag.
– Jeg tror ikke, at de indonesiske journalister grinede af dødstruslerne i forhold til Boe. Det er mere sandsynligt, at de morede sig over Boe, fordi han tabte besindelsen. Det er i indonesiske øjne meget pinligt, flovt og grinagtigt.
– Boe har selvfølgelig ret i, at det sprog som bruges på de sociale netværk af indonesere er meget grænseoverskridende. Den fokus, som danske medier har på sprogbrugen på sociale netværk, findes også i Indonesien. Men i et land med 260 mio. mennesker, kan det være vanskeligt med den store gennemslagskraft over for den slags.
Hvis man som dansk badmintonspiller er urolig for at rejse til Indonesien for at spille turneringer efter denne episode, er det ubegrundet.
– De danske spillere kan roligt tage til Indonesien. General Wiranto er formand for PBSI (det indonesiske badmintonforbund, red.), og han står som garant for sikkerheden, runder Niels Jørgensen af.
Men som Boe sagde, han har danset sådan mange gange før, på forskellige steder. Det er ikke en rimelig forklaring eller undskyldning for indoneserne
In english please :((