BadmintonBladet flest nyheder om badminton
Analyse, tabeller, ord og opsamling af Sung Jakobsen
…..link til den samlede analyse inkl de mange tabeller kan du finde nederst i dette indlæg!
“There are more than, like 10,000 women pros,.. “
Ovenstående citat er fra Netflix serien “Break Point” episode 2 sagt af den tidligere tennisspiller Chis Evert. 10.000 professionelle kvinder i tennis … Wow.
Det lyder virkeligt, som mange, også selvom det er på verdensplan. Jeg kender ikke antallet for badminton. Men jeg vil blive overrasket, hvis der bare er 100 danske badmintonspillere, som kan leve af at spille badminton, uden ved siden, at have et andet arbejde, SU og/eller ”leve på en sten”, fx hjemme hos forældrene. Men hvor ville jeg håbe, at der var 10.000 professionelle badmintonspillere og gerne en pæn del af dem var bosiddende i Danmark.
Denne artikel er ikke analyse af 2022/23 holdturneringen, men en analyse af DH-turneringens udvikling fra 2010 til 2022 (2010 er sæsonen 2010/11 og 2022 er sæsonen 2022/23). Den 7. februar 2023 skrev jeg en teaser til denne artikel her i badmintonbladet (https://badmintonbladet.dk/dh-turneringen-udviklingen-fra-2010-2022-en-teaser-til-artiklen-der-kommer-senere-i-sin-helhed/).
Der vil for dem, som har læst den være gentagelser, da denne artikel skal kunne læses selvstændig.
DH-turneringen 2022/23 er overstået, og vi kender nu alle DH-rækkernes op -og nedrykkere.
De danske mestre er fundet til finalestævnet ”Final4” den 23. april i Brøndby Hallen. En finale, hvor de to deltagende klubbede stillede med til sammen 14 ud af 18 deltagende spillere, som var udlændige/EU-spillere. Jeg er ikke ude på at hænge nogle specifikke klubber og/eller spillere ud. Men ønsker blot at belyse udviklingen og stille nogle spørgsmålstegn generelt herved. Personligt ville jeg nu alligevel tillade mig at sige, at jeg ville håbe at 14 ud af de 18 spillere i førnævnte finale havde været danske spillere i stedet for 14 udlændige.
Way back i ”Stenalderen” i midten af 90’erne, da var jeg ung, husker jeg tilbage på en tid, hvor badmintonspillere på mere end 40 år, som kunne gøre sig på divisionsniveau, var få i forhold til i dag. Jeg har ikke tal på det. Så jeg ved reelt set ikke, om jeg har ret.
Jeg synes også at huske tilbage på en tid, hvor badmintonligaen var præget af de største danske stjerner (ingen nævnte, ingen glemte) og årets højdepunkt var finalen KB Hallen.
Jeg synes også at huske tilbage på en tid, hvor niveauet generelt var meget højt langt ned i rækkerne.
Jeg kan ikke føre ”bevis” for, at jeg husker rigtigt, og jeg siger ikke, at alt bare skal være, som det var i gamle dage. Overhovedet ikke. Men jeg ville gerne bruge fortiden til at spejle det op imod nutiden og fremtiden.
Nå, men lad ”Stenalderen” ligge. Hvordan står det til i badminton i dag?
Min fornemmelse er,
1) at der er langt flere gamle spillere i DH-holdturneringen (Danmarksserien – Ligaen) i dag end tidligere og de unge er relativt bedre end tidligere (fordi de træner mere), men ”til gengæld” er de langt færre nu end tidligere.
2) der er kommet langt flere udlændinge ind i Ligaen end tidligere.
3) de bedste spillere samler sig større grad i de store klubber i de store byer og det virker, som om der er langt færre DH-klubber på landet nu end tidligere.
Men jeg kender ikke svarerne. Så det satte jeg mig for at undersøge.
Jeg har kigget på udviklingen fra 2010-2022. Det er 13 sæsonen via badmintonplayer.dk. Selvom det ikke rækker helt tilbage til ”Stenalderen” så vil jeg tro at de seneste 13 år er nok til at belyse udviklingen DH-turneringen ud fra nævnte:
1) hvordan har antallet af udlændinge udviklet sig?
2) sætter brugen af udlændinge udviklingen af de danske spillere i stå og/eller gør brugen af udlændinge Ligaen mere/mindre interessant?
3) hvordan har aldersfordelingen udviklet sig – er der flere og flere rigtige gamle i DH-turneringen?
4) sætter det udviklingen i stå, hvis man antager at gamle spillere træner mindre end da de var i deres
bedste badminton alder?
5) hvordan har forholdet mellem land/by og store/små udviklet sig?
6) sætter de store klubber, med mange hold i DH-turneringen, udviklingen af spillere/bredden i stå i de mindre klubber, fordi de suger de bedste ungdomsspillere i en tidlig alder, og dermed presser de mindre klubber ud af DH-turneringen?
Alt dette skal ses ud fra to spor, i mit håb om:
1) at den absolutte elite (Ligaen) og sub-Eliten (1. Division) kan blive så stærkt et produkt, at langt flere spillere kan leve professionelt/semi professionelt af det.
2) at Danmarksserien til 2. Division kan fungere, som udviklingsrækker for de spillere, der er på vej op i eliten og for alle andre spillere, som blot ønsker at dyrke konkurrencebadminton på et relativt højt niveau, bredt rundt omkring i Danmark. Så sammenhængskraften i klubberne har sit omdrejningspunkt netop omkring lørdag eftermiddag hjemme i klubberne. Omvendt vil det værste være, hvis badminton skrumper ind, så den reelt kun er for de få, dvs. en sport, hvor de unge reelt ikke hører til nogen klub, de træner for sig selv, hvor kun de børn med forældre, der har råd til at kunne betale for egne trænere og turneringsdeltagelse i udlandet.
Jeg har udvalgt og kigget på kalenderårets sidste holdkampsrunde for alle rækker og puljer, i Danmarksserien til Badmintonligaen, i perioden 2010 – 2022. Jeg har kigget på bevægelse mellem klubberne, bevægelse mellem land og by, alder og om spillerne er danskere eller udlændinge.
Selvom det kun er én holdkampsrunde pr. år, så giver det alligevel ca. 17.000 spillere, der er fordelt på 130 – 138 hold pr. sæson.
Enhver klub er selvfølgelig frit for at resultatoptimere, men hvorfor gør de det?
Vel for at vinde mesterskabet og undgå nedrykning?
Men er det også fordi, hvis klubberne ikke hver især forbliver i Ligaen, så er de bange for at de unge talenter ikke vil søge hen til disse klubber (men til de andre ligaklubber i stedet for)?
Men er der mange af disse unge talenter, som er de store klubber, som spiller på lavere rangeret 2. hold og måske aldrig rigtigt får chancen på Liganiveau fordi pladserne er få?
Hvorfor er Ligaen og 1. Division reduceret i antal af kampe fra 13 til 9 kampe, hvor 3. HS, 4. HS, 2. DD & 3. HD er skåret væk? Er det fordi det skal passe til et TV-format?
Måske skulle en professionel holdturnering, fx. en Cup turnering, som bliver afviklet over få dage, være én ting til TV. Mens DH-turneringen er en anden, som i første omgang bliver 13 kamp formatet igen?
Jeg har intet imod udenlandske spillere, men jeg synes det bliver ligegyldigt, hvis en spiller kommer flyvende ind, spiller holdkampene og flyver ud igen i sekundet holdkampen er afviklet og dermed ikke bidrager til den daglige klubtræning, klubmiljø osv. Det kan ikke bidrage til meget i dansk badminton og vel slet ikke i forhold til hvad det angiveligt koster. Kunne pengene bruges på danske spillere i stedet for?
Jeg er med på, at der er udenlandske spillere, som bor og træner i Danmark, men generelt får jeg ikke et større kick ud af at se holdkampresultater med mange (EU) og/eller (Udl) spillere.
Er jeg alene om den holdning?
Måske kunne klubberne blive enige om (Musketer ed) ikke at bruge mere end fx 1-2 udenlandske spillere pr. hold – måske ikke til gavn for klubbernes resultater på den korte bane, men til gavn for alle i dansk badminton på den lange bane, og dermed også klubberne selv på den lange bane?
Jeg synes, at alle der kan spille DH holdkampe skal gøre det, uanset alder. Men hvis der bliver relativt og
absolut færre af spillere i deres potentielle bedste alder (25-34 år) også selvom de fleste udlændinge kommer i deres bedste alder, og flere af de gamle; vil det så betyde, at de unge har færre seniorer at lære af til træningen (da der er færre af dem) og oveni at disse gamle spillere træner mindre?
Hvis de unge flytter tidligt fra deres første klub til de store klubber, vil det så betyde, at de efterlader et hul, som de små klubber kun kan udfylde ved at få gamle spillere til at spille holdkampene?
Hvis der kommer mange for unge til de store klubber, vil det betyde at de spillere, som er i deres bedste alder stopper – fordi den sociale del ryger?
Måske er de store klubber for store – de gør et kæmpe stykke arbejde – og udnytter blot de muligheder og reglerder er – det kan jeg sagtens forstå, men hvis fx at antallet af hold pr. klub i DH-turneringen bliver nedsat til 3 pr. klub, så ville det måske gøre, at flere blev i de mindre klubber og dermed får vi bredt talenterne ud og giver flere klubber til at spille højere oppe i rækkerne?
Måske vil det hjælpe at give nogle af disse pladser som wildcard-pladser i DH-turneringen til områder, hvor badminton på DH-niveau er presset – i håbet om at det vil tiltrække/fastholde flere spillere i disse områder?
Hvis Danmark på den relative billige måde, som nu med kontingentbetaling, kan fastholde foreningstanken, og kan have mange gode DH-spillere bredt i hele Danmark, så vil vi med få midler kunne opretholde en DH-turneringen med mange gode spillere, som i sidste giver mange flere gode spillere, som kan klare sig på den internationale scene?
Er alt dette et tegn på at niveauet blandt de danske spillere er faldet?
Nedenfor gennemgår jeg kort en masse data, som grundlag, men som du selv kan dykke yderlig ned i, hvis du lyster, inden jeg sammenfatter, hvad jeg har fået ud af mine analyser i forhold til nogle af de spørgsmål jeg selv har stillet.
Hvor mange spiller badminton?
Den 30. marts 2023 skrev Badminton Danmark, at dets samlet medlemstal i 2022 er 92.553, som var en lille stigning på 291 medlemmer i forhold til 2021. Tallene er hentet fra Danmarks Idrætsforbund (DIF). Tillægges DGI’s medlemstal er der 113.380 badmintonspillere i 2022, jf. ”Idrætten i tal 2022” og endelig tillægges firmaidrætten får vi ifølge DIF 122.184 medlemmer i alt i 2022. Badminton Danmarks medlemsantal har i de seneste ligget stabilt på omkring 92-93.000 medlemmer. og dermed ligger grundlaget for rekrutteringen af spillere til DH-turneringen også stabilt.
I nedenstående to grafer ses i graf 1 Badminton Danmarks medlemsantal fra 2012 til 2022 og i graf 2 ses alle medlemmer i DIF, DGI & Firmaidræt. Tallene fra graf 2 er de samme tal, som kan findes på Danmarks Statistik.
Antallet af badmintonspillere faldet, hvis man kigger på alle medlemmer i DIF, DGI og Firmaidræt tilsammen fra 151.000 spillere i 2012 til 122.000 spillere i 2022. Heldigvis er der flere og flere unge, som spiller badminton. Der er en stigende trend, hvis man ser på aldersgrupperne fra 0-24 år, jf. graf 2, det flugter meget godt i forlængelse af at den danske befolkning er steget fra 5,6 mio. personer i 2014 til ca. 5,9 mio. personer i 2022, jf. Danmarks Statistik.
Jeg er lidt i tvivl om hvor vidt du vil give et wild card til en klub i provinsen og så se et hold som ikke har format til at spille i den række i håbet om at det så ordner det hele. Det vil betyde en ligegyldig kamp for resten af holdene i den række… Så hvad vil du opnå?
Tre hold for hver klub i DH giver ingen mening – så det store sammenhold som SAIF (8 hold) har opbygget og de mange hold de har skal spredes ud til andre klubber? Det betyder blot at en del af disse spillere stopper… Ideen med at topstyre og bestemme hvor folk skal spille tror jeg vil betyde at holdturneringen mister sin styrke. Badminton er en social sport og mange spiller i deres moderklubber… Julefrokoster og klubfester bidrager til denne fastholdelse.
Der skal flere penge i badminton synes en af dine punkter at være men at højne kvaliteten med udlændinge er ikke vejen frem skriver du. Hvordan ville superligaen se ud hvis der kun måtte bruges danske spillere på hvert ligehold? Hvis der skal penge i sporten skal de være se værdigt og med al respekt så er det altså kun badmintonelskere som gider se 2DS mellem to på top1000…