Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen. Foto @ Djarum Badminton

Pedersen og Juhl er overraskende ude af Hong Kong Open

Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen er ude af Hong Kong Open. Anders Skaarup og Kim Astrup er også ude. 

Pedersen og Juhl var oppe mod Huang Dongping og Li Wenmei. Kineserne er nummer 355 i verden, mens danskerne er nummer tre. Kineserne er dog et nyt par, og Dongping har for nyligt spillet samen med en anden makker, hvor hun var i top 10 i verden. Modsat lå Wenmei for nyligt på samme niveau, som det nye kinesiske par gør nu, i verden. Så en overraskelse må det klare danske nederlag siges at være.

I første sæt var danskerne bagud i store dele af sættet, blandt andet med 10-18. Kort tid efter lukkede kineserne sættet med 21-16. I andet sæt var danskerne indlednings foran med både 5-3 og 7-6 og var kun bagud med en ved opholdet. Efter dette trak kineserne dog fra, og 15-10 blev til en sikker 21-12-sejr.

Skaarup og Astrup i ærgerligt nederlag

Anders Skaarup og Kim Astrup stod over for Mohammad Ahsan og Rian Saputro fra Indonesien. Danskerne er verdens nummer 14, mens indoneserne rangerer som nummer 13. I sidste uge ved China Open tabte danskerne et tæt opgør til de to, så der var lagt op til revanche.

Indoneserne lagde bedst ud og kom foran med 4-2. Herfra tog danskerne dog over og bragte sig i front med både 5-4 og 11-9. Efter opholdet holdt de fast i topointsføringen ved 14-12. Senere øgede de endda til 17-14 og lukkede sættet i sikker stil med 21-17.

I andet sæt kom danskerne igen bagud fra start af, denne gang med 3-4 og 5-6. Frem mod opholdet øgede Ahsan og Saputro endda til 11-8. Denne tendens fortsatte kun herefter, hvorfor stillingen nu var 13-9. Kort tid efter var indoneserne foran 16-13. Derfra sikrede de sig sættet i sikker stil med cifrene 21-16.

Tredje sæt startede lige, hvilket stillingen 3-3 vidner om. Kort tid efter var det indoneserne, der trak fra til 6-4. Bagud var danskerne også ved opholdet, her med 9-11. Herfra trak indoneserne fra til 15-11. 17-14 blev den også til indoneserne, før de i en spændende afslutning vandt sættet med cifrene 21-18.

Der er ikke flere danskere i aktion i dag.

Resultater fra Hong Kong Open

Læs også

Pedersen og Juhl knuste syvendeseedet par

Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl sejrede i kvartfinalen ved Malaysia Masters. Pedersen og Juhl, der …

En kommentar

  1. Ahh Kamilla er lige kommet tilbage, først efter en mindre knæskade og så fik hun problemer med lysken der gjorde hun måtte melde afbud til China Open Hun begyndte først rigtig at træne normalt mandag. Så nogen stor overraskelse er det ikke. Nu må vi ikke håbe at der er nogen skader der er brudt op igen. Men synd at de sådan skulle tabe på Kamillas fødselsdag som er i dag!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.