Lee Chong Wei har lært lektien, på den hårde måde, Hans doping-misére får ham til at råde andre badmintonspillere til at være forsigtige i fremtiden.
Den 32-årige malaysiske verdensstjerne træner for tiden udenfor den nationale landsholdslejr. Han håber, at hans dopingsituation vil tjene som et eksempel for andre, så ingen skal gennemgå det samme maretidt.
Hans råd er enkelt: Vær altid forsigtig med, hvad du putter i kroppen. Lee Chong Wei fortæller til The Star, at hvis han kunne skrue tiden tilbage, så vil han have gennemgået en medicinsk screening inden VM i København.
– Jeg stolede på lægen – fuldstændig. Jeg fik jo blot behandling for min skade.
– Jeg er ikke ekspert i medicin. Jeg kender bare antallet af fjer på en bold, og hvor mange kilo min ketcher skal strenges op med, fortæller Lee Chong Wei.
Når jeg ser tilbage nu, skulle jeg helt sikkert have fået foretaget et medicinsk check, inden jeg tog til København. Men det er for sent nu. Jeg kan ikke gøre andet end at afvente høringen. Min situation bør være en øjenåbner for andre.
Kilde: The Star