Foto @ Annette Vollertzen

Orleans: Stærke danske præstationer

Loading

Finalerne ved Orleans International i Frankrig blev spillet her til eftermiddag. Der var danske deltagere med i damesingle og mixeddouble.

I damesingle skulle Natalia Koch Rohde på en svær opgave mod hollandske Soraya De Visch Eijbergen. Der er omkring 150 pladsers forskel på verdensranglisten mellem de to spillere i hollænderens favør. Derudover havde hollænderen vundet deres hidtil eneste opgør, så danskeren skulle ramme sit topniveau, hvis en titel skulle i hus.

I 1. sæt spillede danskeren rigtig godt. De to spillere fulgtes ad til 8-8, hvorefter Rohde tog 6 point i træk til 14-8. Denne føring hentede hollænderen aldrig, og danskeren vandt 1. sæt med 21-15. I 2. sæt fik danskeren en god start og var foran 11-7 ved opholdet. Kampen blev dog ikke spillet til ende, da hollænderen var nødsadigt til at trække sig. Selvom kampen ikke blev færdigspillet, kan danskeren godt være glad og stolt over en flot turneringssejr.

Intenst og nervepirrende
I mixeddouble stod Mathias Christiansen/Lena Grebak overfor malaysiske Peng Soon Chan/Liu Ying Goh. Chan/Goh har været ude i en længere periode, og de ligger ligenu blot nummer 117 i verden. I juni 2014 havde de en plads som nummer 11 på verdensranglisten, så det var ikke et helt ueffent par, danskerne skulle møde. Christiansen/Grebak er nummer 65 i verden.

I 1. sæt var der klasseforskel på de to par, hvor danskerne var flere skridt bagud. Malayerne vandt med 21-11.
I 2. sæt var det langt mere tæt. De to par fulges ad til 8-8, hvorefter danskeren kom på 13-8. Dog kom malayerne tilbage på 14-14. Efter dette rykkede danskerne fra 14-15 til 19-15, som endte med at afgøre sættet. 21-17 blev sætcifrene i danskernes favør.
3. sæt bølgede frem og tilbage, hvor danskeren var bedst i starten. 11-7 var stillingen ved opholdet til Christiansen/Grebak. Danskerne fortsatte den gode stil, som gav dem en føring på 17-10. Dog blev malayerne lukket ind i kampen igen og kom helt op på 17-18. Det skulle dog vise sig at blive danskernes dag, da de hev sejren hjem med 21-19 i 3. sæt. Det resulterede i stor dansk jubel, hvor Mathias Christiansens trøje blandt andet blev kastet ud til tilskuerne.

Efter kampen var danskerne meget stolte over deres præstation.

– Det er fantastisk at vinde vores førte titel, pointerer Lena Grebak.

Hvorefter Mathias Christiansen supplerer.

– Jeg kan ikke helt fatte, vi har vundet over det her malaysiske par. Vi spillede rigtig godt, selvom vi fik en meget sløv start på kampen, udtaler Mathias Christiansen.

Resultater fra Orleans International

/Anders Jensen/Badmintonbladet/

Læs også

Frederikke Nielsen blog: Sommer, sol og landsholdsfjer

Frederikke Nielsen er 15 år og spiller på det danske ungdomslandshold. Hun bor i Allerød …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.