Kvartfinalerne i mixeddouble og damesingle er nu spillet til DM i badminton. Det blev til et par overraskelser de i otte kampe.
Mixeddoublerne blev uden de store overraskelser da de fire seedede par i to sæt slog deres useedede modstandere. Christinna Pedersen og Joachim Fischer brugte således kun 14 minutter på at slå Amanda Madsen og Kasper Antonsen. Sara Thygesen/Anders Skaarup, Lena Grebak/Mathias Christiansen og Kamilla Rytter Juhl/Mads Kolding vandt således også deres kampe.
I damesingle blev der kæmpet flot af Natalia Koch Rohde mod topseedede Line Kjærsfeldt. Men i sidste ende kunne Kjærsfeldt tage sejren og pladsen i semifinalen. Sandra-Maria Jensen havde en hård kamp mod Julie Dawall-Jacobsen, der pressede Solrøds førstedame til det yderste med to gange 21-19.
Husk vi liveblogger fra DM: Liveblog fra DM i badminton 6. februar
I damesingle leverede Mette Poulsen og Sofie Holmboe Dahl begge en overraskelse da de i tre sæt kunne spille sig videre over henholdvis Anna Thea Madsen og Irina Andersen.
Andenseedede Anna Thea virkede ellers til at have knækket syvendeseedede Mette Poulsen i andet sæt, da hun vandt med hele 21-5, men i tredje sæt kunne Mette Poulsen i ombolde spille sig i semifinalen.
Sofie Holmboe Dahl overraskede igår med at slå den regerende Danmarksmester Mia Blichfeldt, og i dag stod den så på Irina Andersen som har flere Badmintonligakampe på CV’et. Men efter at have tabt første sæt, kæmpede hun sig tilbage og vandt de to sidste.