Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen vandt en flot sejr i deres første kamp ved sæsonfinalerne.
Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen var oppe mod koreanerne Jung Kyung Eun og Shin Seung Chan. Koreanerne er verdens nummer otte, men danskerne indtager en tredjeplads. De to par har spillet seks indbyrdes opgør, og danskerne føret 4-2 i disse. Desuden har de vundet de to sidste kampe. Rytter Juhl har dog kæmpet med en skade, hvorfor optakten til sæsonfinalerne ikke har været optimal.
I første sæt var det to veloplagte danskere, der om ud og bragte sig i front med 3-2. Herefter så Juhl dog lidt hæmmet ud i bevægelserne. Dette gjorde blandt andet, at de kom bagud 3-7. Danskerne fik dog kæmpet sig flot tilbage og var i spidsen med 11-9 ved opholdet. Foran var de også efter dette, nu med 16-12. Herfra tog koreanerne dog tre point i træk. I slutfasen var det dog hele tiden danskerne, der var et skridt foran og også fik lukket kampen med 21-18.
I andet sæt udnyttede danskerne i starten, at Eun lavede fejl. Derfor kom de både foran 4-1 og 7-2. Det danske par fortsatte det flotte spil og var i front med 11-4 ved opholdet. Derefter holdt danskerne fast i føringen, idet de kom foran 14-7. De holdt også en fornuftig føring i slutfasen og endte med at vinde med de sikre cifre 21-10.
Juhl sagde til TV 2 Sport efter kampen i forholdt til skaden, at:
– Jeg mærker heller ikke meget til det. Hvis jeg gjorde det, ville jeg ikke spille, som jeg gjorde i dag.
Senere skal Viktor Axelsen i aktion.
I var sÃ¥ gode. Godt gÃ¥et. Kom igen i næste kamp. Pøj pøj. ðð¤¶ðð¸