Sko-test: Yonex SHB-02MX

Loading

Badmintonbladet.dk er kommet i besiddelse af japanske Yonex nyeste skolancering. Der er tale om modellen SHB-02MX, og skoen har en flot skinnende blå farve med orange snørebånd. Den blev første gang lanceret i marts i forbindelse med All England 2015 sammen med modellen SHB-02 LTD. SHB-02MX er efterfølgeren til den storsælgende SHB-01MX.

Æstetisk look
Ved første øjekast springer den dybe blåfarve skoen har i øjnene. Det er med til at give skoen et flot look, som kan være tiltalende for nogle badmintonspillere.

Ekstra støtte til foden
Yonex har arbejdet meget på en ny komfortoptimering som de kalder Quattro Fit. Quattro Fit betyder, at udviklerne af SHB-02MX har identificeret områder ved f.eks. yderste tæer og midt på foden, som skal være med til at skoen sidder ekstra tæt på foden. Det er med til at beskytte fødderne, når de kommer i yderpositioner, hvilket ofte sker i badminton. Det kan virkelig mærkes, at Yonex har noget gjort ud af denne funktion, da skrid med fødderne ikke bliver så usikre som ved andre sko.

Nyt snøresystem
Snøresystemet i skoen er meget specielt. Der er tale om et asymmetrisk snøresystem, hvilket gør, at skoen kan snøres bedre helt ind til foden. Det er noget helt nyt indenfor badmintonverdenen, som dog har været i fodboldens verden i mange år.
Snøresystemet virker som en god satsning fra Yonex, da skoen sidder helt tæt på foden på trods af dens brede pasform. Det gør, at skoen passer godt til forskellig størrelse fødder, da snøresystemet kan tilpasses til den enkelte badmintonspiller.

Ingen ømme fødder
Da vi prøvede skoen i spil, sad skoen skarpt på foden fra start af, og selv efter 2 timers spil var fødderne ikke synderligt påvirket. Skoen er dog lidt bred, hvilket gør, at skoen skal strammes lidt ekstra hos folk, der ikke har så brede fødder.

Hexagrip
Skoen har også en rigtig god stødabsorbering. Yonex har udstyret skoen med et 3-lags Power Cushion, hvilket er et specielt materiale der er med til at give foden gode arbejdsbetingelser under spil. Udover den gode stødabsorbering, har Yonex også haft fokus på skridsikkerheden i skoen. Yonex har gjort betingelserne gode for et stabilt fodarbejde på banen, ved at have lagt et hexagrip mønster i sålen, som skulle give 3 procent bedre greb og stabilisering af fødderne.

Kvalitetssko
Alt i alt er der tale om kvalitetssko, som sidder rigtig godt på fødderne. Det har været en rigtig god oplevelse at prøve Yonex SHB-02MX, og indenfor kort tid kan det godt blive en ny storsælgende sko fra Yonex.
Prisen på Yonex SHB-02MX er vejledende 1.200 kr, og den fås f.eks. i Yonexshop.dk

/Anders Jensen/Badmintonbladet/

Læs også

Frederikke Nielsen blog: Sommer, sol og landsholdsfjer

Frederikke Nielsen er 15 år og spiller på det danske ungdomslandshold. Hun bor i Allerød …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.