Michelle Skødstrup forsatte de glimrende takter til Estonian International, hvor hun med to sejre nu er klar til finalen.
Kvartfinalen var ellers tæt, hvor der skulle bruges tre sæt før sejren var i hus. Skødstrup startede med at vinde 21-11, men Mariya Mitsova, som tidligere har slået Line Kjærsfeldt, kom igen og vandt andet sæt med 21-19.
Skødstrup var dog ikke rystet, og var således foran 11-8 ved opholdet. Mitsova kom også foran 18-16, men Skødstrup kom igen, og med 21-19 vandt hun kampen.
Semifinalen var mod Kristin Kuuba hvor Skødstrup vandt med 21-18 og 21-15.
I morgen møder hun så den førsteseedede Ksenia Polikarpova.
Det var også en glad Michelle Skødstrup som Badminton Europe snakkede med efter semifinalen.