Steen Schleicher Pedersen: “Jeg tror faktisk at fraværet af en halinspektør….samt et cafeteria…. har haft langt større negativ effekt på miljøet omkring træninger og socialt liv end vi lige erkender.”
Kommentar den 13. november 2022 på Badmintonbladets facebook til mit indlæg “Den danske hal” fra den 4. september 2022 – se nederst ⤵️
…..her i sin fulde længde:
“Jeg tror faktisk at fraværet af en halinspektør (og evt assistenter), samt et cafeteria som har åbent om eftermiddagen – passet for sjov og for lommepenge af 14-17 årige drenge og piger om eftermiddagen, indtil bestyrer/forpagter parret møder ind ved 17-tiden, har haft langt større negativ effekt på miljøet omkring træninger og socialt liv end vi lige erkender.
Halinspektørerne er “flyvere” som dækker flere haller, og tilbringer masser af tid udenfor dem, med transport og møder.
I cafeteriaet kræver det nu en bachelor at sælge en Albani Valencia appelsinvand og sætte en cowboytoast i panini-grill’en, og den mindstebetaling der skal erlægges pr. time kan umuligt tjenes ind.
Læg dertil for mange “professionelle” eller “spiller” trænere, som hurtigt skal videre til en anden eller tredie klub den dag, og som måske allerede har fyret en morgentræning af for at få det hele til at løbe rundt økonomisk. Eller skal i gang med endnu en personlig (profitabel) træning, ja så er der ingen at snakke med, ingen til at sætte rammer og skabe miljø i klubberne.
Så er der ingen værdi for de unge i at komme i de tomme klubber.
Har jeg belæg eller bevis for ovenstående?
Overhovedet ikke.
Men hvis jeg skulle “bygge” en klub, så skulle det være med lokalt forankrede dansktalende trænere, hjælpetrænere fra egen ungdomsafdeling, aldersgrænse på 14 (minimum) for personlig træning, åbent cafeteria hvis overhovedet muligt gerne med frivillige, som vi kender det fra f.eks genbrugsbutikkerne og forbud mod at opstille spille-computere i klublokalet.
Og….nåh ja, ingen betaling til nogen spillere medmindre de er på 1. holdet i den øverste halvdel af 1. division – klubben er primært for alle de andre.
Som de synger i introen til Sam’s bar: “Sometimes you wanna go where erverybody knows your name,….and they’re always glad you came””
Badmintonbladet • Per Damkjær Juhl