Stemningsrapport fra Indonesia Open

Med plads til 8.500 er Istora Stadium en perfekt ramme for Indonesia Open, der er startet i dag. For en førstegangsbesøgende som mig i dette badmintongale land, er det svært ikke at blive imponeret over forholdene allerede ved indgangen til hallen.

Fotosession
Her er et utal af skulpturer og billeder af tidligere topspillere og masser af fjerbolde i kæmpeformater. De fleste badmintonfans stopper op og tager billeder af sig selv sammen med disse. Ligeledes kan man købe mad fra mange forskellige boder, og der er noget for enhver smag.

Aldrig ro
Indendørs fortsættes man med at blive imponeret. Selv om det “kun” er kvalifikationsdag, er der smæk på fra morgenstunden. To større grupper af lokale heppekor udklædt i nationale indonesiske dragter sørger for sang og musik i hver deres ende af hallen. De fleste tilskuere er udstyret med oppustelige klappepølser, og de forstår at bruge dem. Der er stort set ikke ro på bare et enkelt øjeblik. Alle de indonesiske spillere får masser af tilråb med på vejen, og ofte hører man tilskuerne råbe det der klassiske “eey-ooh” hver gang bolden rammes i de lange dueller.

Den nye indonesiske helt
“Jonatan! Jonatan! Jonatan!” De mange tusinde tilskuere råber taktfast ned mod deres nye lokale helt, Christie Jonatan, der spiller et brag af en kamp mod Boonsak Ponsana fra Thailand. Jublen når nærmest umenneskelige højder, da indoneseren napper første sæt. Arbejdsstyrelsen hjemme i Danmark ville næppe tillade så mange decibel, som fylder hallen i Jakarta…

Juleaften for badmintonfans
Og med al respekt, så er det som sagt “bare” kvalifikationskampene i dag, plus første runde af mixeddouble senere på aftenen. Hvor vild en stemning ender det så ikke med, når vi når frem til weekendens kampe…?!

Som badmintonfan føler jeg, at det er som juleaften. Jeg ser frem til hver enkelt dag i ugens turnering med kriller i maven. Setuppet er bare så meget større, end vi kender det hjemmefra. Det er fantastisk.

Kipper med Dannebrog
Som badmintonfan glæder jeg mig til at se de lokale spillere i kamp, mens de mange tusinder tilskuere forsøger at heppe dem frem til sejr. Og som dansker glæder jeg mig naturligvis til at se danskerne i aktion. Jeg har taget Dannebrog med og vil vifte ihærdigt med det, når Axelsen, Boe, Fischer, Pedersen og alle de andre skal i kamp.

Mange hilsner fra Jakarta
Jacob Christensen