Trænere søges til Islands Brygge Badminton

Loading

Brænder du for badminton som sport og har du den faglige værktøjskasse til at træne spillere på flere niveauer? Så er du måske en af vores nye senior- eller ungdomstrænere hos Islands Brygge Badminton https://ibbadminton.dk/

Selvom vi kun har 11 år på bagen, så har IBB allerede vokset sig stor. Hver uge spiller over 300 børn og 150 voksne badminton i én af vores 3 haller på træner-ledede hold. Vi har i denne sæson 11 ungdomshold tilmeldt i holdturneringen, samt seniorhold i serie 2, serie 3, samt motionist- og veteranhold. 

Vi er en klub for alle, der vil spille badminton, og fokuserer på at tilbyde træning, der motiverer og understøtter den enkeltes udvikling.

Til den kommende sæson søger vi flere trænere til at træne både senior- og ungdomsspillere. Du får mulighed for at sætte dit præg på klubben og vores fælles træningsmiljø, og sammen med vores andre dygtige trænere at skabe rammerne for at endnu flere oplever glæden ved badminton.

Som træner er du selvstændig og kan strukturere træninger og sæsonplan. Du kan differentiere træningen til at rumme de forskellige tekniske og taktiske niveauforskelle på holdene.

Send din ansøgning på mail til bryggensfjerbold@gmail.com hurtigst muligt.

Er du interesseret i at høre mere? 

Ring til Cecilie Rüsz Kaysen på tlf 30832891 eller send os en mail.

Læs også

DRAMA – I Sjællandsserien kæmper 4 klubber fra Sydsjælland, Lolland og Falster om oprykning til Danmarksserien!

4 lokale klubber er i en intens og tæt kamp om at komme i Danmarksserien…. …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.