Udlandsrejser med badmintontasken som bagage

Jeg havde med garanti ikke forestillet mig  dengang, at badminton 45 år senere ville fylde så meget som det er tilfældet, at jeg ville have badmintonvenner i udlandet, at jeg ville rejse langvejs og besøge fremmede egne sammen med min trofaste følgesvend – min slidte orange badmintontaske. Og ovenikøbet blive ledsaget af og dele overnatningssted med min 7 år ældre søster som på den kommende tur til Tokyo.

Det er så vildt, hvad denne sport i årenes løb har givet – og fortsætter med at give. Sikke et eventyr, det har været.

Men altså. Eventyret er slet ikke forbi. Slet ikke.

Nedtællingen til endnu en oplevelse er for alvor begyndt nu.

Til den, indtil videre (!) længste badmintonrejse. Ca 8.700 km. 7 timers tidsforskydning. Fra “du skal ikke tro, du er noget” her i Dronningeriget til Solens Rige med en ophøjet, nyindviet og “ung” kejser. Fra 6 millioner til 127 millioner indbyggere. Fra europæisk kultur til en kultur, der kan beskrives som en blanding af ældgamle traditioner/Amerika/Hello Kitty/futurisme.

Ok. I 2015 og 2017 spillede jeg også badminton på vulkanøen Reunion, beliggende øst for Madagascar, ca 9.500 km fra Danmark under et besøg hos vennen Christophe Saglio, tidligere President (formand) for Red Star Mulhouse. Vi mødte hinanden i 1997 i Mulhouse, Alsace, og siden haft mange fælles oplevelser. På Reunion var det dog fortrinsvis afslappet ferie krydret med knap 10 timers badminton under tropiske forhold. Dvs høj, høj fugtighed, høj varme og høj belastning.

Denne gang i Japan er det med badminton som hovedfokus og sekundært “kulturudveksling”, dannelse og en stor en på opleveren.

Om 15 dage rejser 9 unge badmintonspillere, hovedsageligt fra Sydsjælland og Falster, en træner fra Næstved, en familie fra København, en storesøster fra Tranbjerg, en far fra Allerslev og en ældre badmintontosse fra Vordingborg til Tokyo.

Det lyder til, at der venter Victor et intenst og hårdt træningsprogram.

Sådan drager vi som mange andre danske badmintonudøvere og -nørder i alle aldre og fra mange forskellige niveauer ud i verden. Nogle for at deltage i rampelyset på de store scener. Nogle for at blive bedre og opleve nye træningsmetoder. Nogle for at mødes på en 5,18 m x 13,4 m bane og kulturudveksle.

Vi kommer fra dette lille geografiske område højt mod nord, som mange indenfor vores sport undrer sig over, igen og igen kan levere spillere på højeste plan. Men vi repræsenterer ikke bare en badmintonkultur, men en levevis i bred forstand, som ikke findes magen til ret mange steder. Det må ikke få os til at være overmodige, bedrevidende, arrogante eller “tromlende”. Livet kan leves på mange måder.