Undertippede englændere vinder OL-bronze

Loading

Englænderne Chris Langridge og Marcus Ellis har netop vundet olympisk bronze i herredouble.

På papiret var Chris Langridge og Marcus Ellis i dén grad underdogs, da de i dag skulle møde verdens nummer fem, Chai Biao og Hong Wei, fra Kina. Den engelske herredouble ligger selv nummer 22, men det lod parret sig på ingen måde skræmme af.

Duoen endte således med at vinde bronze i tre sæt; 21-18, 19-21 og 21-10. Første sæt var klart styret af Langridge og Ellis, mens andet sæt derimod lå lidt bedre til kineserne. I tredje sæt var der dog ikke mere at komme efter for Chai Biao og Hong Wei, og englænderne kørte sejren hjem i sikker stil.

England har aldrig før vundet en medalje i herredouble, og selv blev Langridge og Ellis kun nummer tre ved det europæiske mesterskab. De blev da også slået af Mathias Boe og Carsten Mogensen i gruppespillet, men det var ikke nok til at stoppe deres kurs mod bronzemedaljen.

2 Kommentarer

  1. Godt for England, men hvor havde det været skønt hvis det var en dansk sejr😀

  2. Når det nu ikke blev til dansk medalje, må jeg indrømme at det var fortjent at de fik en 🏸👍🏼