Hans-Kristian Vittinghus skulle søndag aften dansk tid forsøge sig at tilspille sig herresingle-titlen ved US Open. Modstanderen på den anden side af nettet var ikke hvem som helst, nemlig den tidligere verdensetter Lee Chong Wei fra Malaysia, som har vundet mange store titler igennem sin karriere. Så det var en stor spiller HK skulle op imod.
Tæt 1. sæt
I starten af kampen fik Lee Chong Wei den bedste start og kom foran med 5-2. HK kom dog tilbage og op på 6-6. Efter dette fik HK bedre styr på spillet og leverede det ene skarpe slag efter det andet, til stor forundring for Lee Chong Wei. Danskeren gik til ophold i 1. sæt foran med 11-8. Lee Chong Wei sikrede sig dog 5 point i streg efter opholdet og kom foran med 13-11. Det svarede HK godt igen på og skabte sig faktisk et hul ved stillingen 19-16. 4 hurtige bolde til Lee Chong Wei spolerede det for danskeren, og malayen havde første sætbold. Den efterfølgende duel var meget spektakulær, da HK vandt duellen ved at slå bolden imellem sine ben og samtidigt op over Lee Chong Wei til stor glæde i hele hallen. En eminent deltalje. Men lige lidt hjalp det, da den snu malay vandt de to næste bolde og sættet med 22-20.
Se også: US Open: Velspillende Vittinghus imponerer
Luften gik ud af ballonen
I 2. sæt kom HK aldrig rigtigt igang, og malayen var i kontrol fra start til slut. HK så træt ud i 2. sæt, og det udnyttede Lee Chong Wei til nogle lange dueller. 2. sæt endte med en sejr på 21-12 til Lee Chong Wei, som dermed sikrede sig nogle meget vigtige point til verdensranglisten, der kan forbedre hans nuværende placering som nummer 180 i verden.
/Anders Jensen/Badmintonbladet/