Viby BK indtog Glasgow

Viby Badmintonklub har i den forgangene weekend været til en international ungdomsturnering i Skotland.

Der var 11 nationer repræsenteret i turneringen med 224 deltagere. Viby BK deltog med 10 spillere fordelt på U13 og U15.

De danske spillere havde en super flot turnering og stod søndag i otte semifinaler ud af de ti rækker. Efter et par velspillende semifinaler, blev det til syv finalepladser. Viby BK tager samlet en bronze, fire sølv og tre guldmedaljer med i kufferten hjem.

Det blev til bronze i U15, damedouble til Nanna Holst og Maja Bundgaard som i kvartfinalen slog ærkerivalerne fra Højbjerg Lærke B. Hansen og Clara Kaster.

Tre sølvmedaljer til Christian Faust Kjær i U13, som med sin mixeddoublemakker Maiken Slorup måtte se sig besejret i to sæt. Christian og Lukas Mikkelsen måtte i U13 herredoble bøje sig for et noget stærkere engelsk par.

Alma Ipsen og Maiken Slorup tabte i U13 damedouble til et par fra Frankrig.

IMG_1759 (1)

Clara Graversen lavede i U15 hattrick med tre guldmedaljer. I damedouble spillede Clara med Christine Busch Andreasen fra KMB2010, og de vandt overbevisende over de skotske piger der var Nanna og Maja’s banemænd. I single blev det også til sejr over en skotte. I mixeddouble vandt Clara med Nicolaj Wolf fra Hvidovre over landsmændene Christine og Rasmus Espersen, Holbæk i tre sæt. I herresingle vandt Nikolaj Wolf, og ham og Rasmus Espersen blev nummer to i herredouble.

Resultaterne fra Glasgow International Youth Badminton Championships 2016

Viby Badminton Klub

Læs også

Gentofte holder fast i 1. pladsen trods første pointtab

Femte runde af 1. division er nu ovre, og det blev uden de store ændringer …