Hans-Kristian Vittinghus og Christinna Pedersen/Kamilla Rytter Juhl lukkede kvartfinale-ballet ved All England denne torsdag.
Vittinghus skulle forsøge at forsætte sit imponerende spil her fra All England. Modstanderen var i dag tyske Marc Zweibler, som skulle vise sig at blive en tæt affære. 1. sæt var på HK´s præmisser og satte et rigtigt solidt tempo. Vittinghus snuppede 1. sæt med 21-15.
I 2. sæt faldt HK i niveau og tyskeren styrede sættet fra stillingen 9-9. Zweibler vandt 2. sæt klart med 21-13. Vittinghus fik en god start på 3. sæt, hvor danskerens råb mellem hver duel kunne høres i mange mils omkreds. Danskeren var foran med 10-5 i 3. sæt og førte 11-6 ved sidebyttet i 3. sæt. Efter sidebyttet kom Vittinghus meget nervøst ud og Zweibler kom tættere og tættere på. Zweibler fik to matchbolde ved stillingen 20-18, men på mirakuløs vis fik HK reddet begge to. Ved stillingen 20-20 spillede danskeren frit og med to gode dueller sikrer han sin første semifinale-plads ved All England til kæmpe jubel for salen og HK selv. Fantastisk medrivende kamp, som slutter med 21-15, 13-21 og 22-20 til danskeren. I morgen møder han Tian Huawei fra Kina, som overraskende slog fjerdeseedede Kento Momota i dag.
Efter kampen var HK meget glad.
– Det afgørende igennem hele kampen var, hvem der var mentalt mest på. Vi sled rigtig hårdt for det begge to og prøvede at slide hinanden op, så det var en ekstrem fysisk kamp. Jeg synes, at jeg slap grebet i midten af 3. sæt, som gjorde at han kom tilbage, men til sidst turde jeg igen at spille mit spil. Min plan var, at spille masse overspilninger på ham og det lykkedes for det meste i løbet af kampen. Nu møder jeg Tian Huawei i morgen. En kamp, hvor jeg bestemt har muligheder, men han er favorit, udtalte Hans-Kristian Vittinghus efter kampen til BadmintonBladet.dk
Pedersen/Rytter Juhl måtte kæmpe for det
Pedersen/Rytter Juhl skulle i deres kamp op imod Jung/Shin fra Korea. I 1. sæt var danskerne hele tiden et skridt bagud og kunne ikke finde rytmen. De danske piger tabte 1. sæt med 21-18. 2. sæt udviklede sig noget anderledes, da danskerne var væsenlig bedre med og pressede koreanerne. 2. sæt endte sikkert i danske hænder med 21-15. Det blev en meget lige start på 3. sæt men stadigt med danskerne med et svagt overtag. Danskerne førte 11-6 ved opholdet i 3. sæt. Derefter var der ingen spænding tilbage i kampen. Pedersen/Rytter Juhl tog 3. sæt med 21-12 og er dermed klar til morgendagens semifinale mod Tang Yuanting/Yu Yang fra Kina.
Efter kampen var Christinna og Kamilla glade og lettet.
– Jeg synes vi spiller et ret godt 1. sæt. Vi taber et par tætte dueller, som gør at vi taber første sæt med 18. I 2. sæt er der rigtig mange lange dueller, som vi vinder og det kunne koreanerne godt mærke. Det var nok udslagsgivende. Vi havde et klart overskud i 3. sæt, og troede på at vi kunne arbejde hårdere end dem, fortalte Christinna og Kamilla efter kampen til BadmntonBladet.dk
Følg med igen i morgen, hvor BadmintonBladet er klar med liveblog og artikler direkte fra Birmingham.
Liveblog fra All England
/Anders Jensen/Badmintonbladet/
Dejlig læsning ðð
Stort tillykke min ven er stolt af dig ððð¸ð¸â¤ï¸â¤ï¸ð¸ð¸
Godt gÃ¥et. Stort tillykke 🙂
Flot !
Et STORT TILLYKKE. Glæder mig til at heppe live i hallen sammen de danske supportere ð©ð°ð