Her er dansk badmintons Bad Boys

Loading

Der gives generelt ikke mange kort fra dommerstole til den danske Badmintonliga, men nogle bliver der trods alt stanget over disken.

Kigger man kun på kampe i Badmintonligaen, inklusiv slutspil, er der givet 11 kort, hvoraf kun de to er røde. Dette fordeler sig på syv klubber, ud af de 12 klubber som spiller slutspil.

Klubber som Ikast, Højbjerg, Vendsyssel, Odense, og Værløse har i de holdkampe ikke modtaget nogle kort, og de 11 kort er således isoleret til de resterende syv klubber. Status er følgende:

  • AB Aarhus: 2 gule kort
  • Gentofte: 2 gule kort
  • Greve: 1 rødt kort
  • KMB: 1 gult kort
  • Skovshoved: 1 rødt kort
  • Solrød: 2 gule kort
  • TSS: 2 gule kort

– I den forgangne sæson er der spillet 71 holdmatcher i ligaen og med 6 kampe i hver giver det 426 kampe. Set i det perspektiv og med den intensitet og spænding, der er i mange af kampene virker 11 kort ikke unormalt. Spillerne opfører sig generelt ordentlig og fair, sådan lyder vurderingen fra dommerformand i Badminton København Niels Holm Mortensen.

De røde
De to røde kort er givet til Christian Lind Thomsen, d. 8. september mod AB Arhus’s Flemming Quach, en kamp Lind Thomsen vandt i fem sæt, og Ka Long Angus Ng d. 23. april mod Skovshoved og Christian Lind Thomsen.

Læs også: Er han et kvaj?

Bad Boys
Kigger man hele advarselslisten igennem, er det faktisk kun lykkedes fire spillere at modtage mere end et kort. Jeppe Schack, Kristoffer Knudsen, Mads Lindskov og Aske Høgsted Lauritsen har alle modtaget to gule kort. Et gult kort giver 1 point, og et rødt kort giver 2 point, og derfor må de fire dobbeltsyndere og Ka Long og Lind Thomsen betegnes som dansk badmintons Bad Boys.

Alle advarsler givet i sæsonen 2014-2015

Læs også

Badmintonligaen: Sådan stiller holdene op til syvende runde

Opstillingerne til syvende runde i Badmintonligaen er nu klar. Runden spilles onsdag kl. 19.00. Stilling, …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.