Nozomi Okuhara: Min U-VM titel var ikke nok

Loading

Den unge japanske stjerne, Nozomi Okuhara, vandt Superseries-finalerne i Dubai i december. Her fortæller hun lidt om sin bemærkelsesværdige karriere indtil nu.

Hård konkurrence i Dubai
– Uanset hvem du spiller mod, så er niveauet så højt, at hver kamp er som at spille en finale. Mit mål var at komme på podiet og få en medalje. Man skal slå alle de andre topspillere, og konkurrencen er hård, så jeg måtte spille op til mit allerbedste, fortæller Nozomi Okuhara til BWF.

Om hendes skade i 2013
– Selv om der var folk tæt på mig, som jeg ikke havde fortalt om min skade og operation, så dukkede de alligevel op og besøgte mig på hospitalet. At jeg blev støttet af så mange mennesker gav mig virkelig motivationen til at komme tilbage og levere gode resultateter og vinde titler.

Ungdomsverdensmester
– Da jeg blev ungdomsverdensmester (2012, red.), var der andre unge spillere, som allerede vandt seniortitler. Så selvom jeg vandt U-VM, så følte jeg, at jeg måtte gøre endnu mere for at indhente de spillere, der lå foran mig.

Kig på Rio
– Jeg vil gerne blive ved med at vinde flere Superseries titler, og på den måde have lejlighed til at spille mod de andre topspillere. OL i Rio er selvfølgelig opnåeligt ved at spille alle Superserierne, men jeg sigter mod at levere gode resultater i de enkelte Superseries-turneringer.

– Jeg tror, det er afgørende at fokusere på den enkelte turnering. Dem, som spiller godt i Superserien, vil kvalificere sig til OL. Og dem som levere stabilt på Superserie-niveau vil klare sig godt til OL.

Med den indstilling til tingene er der ganske sikkert flere topresultater i vente for den sympatiske japaner med den karakteristiske gule perlehalskæde.

Kilde: BWF

Læs også

Fejrer fødselsdag med All England-finale

Der var lagt op til et brag af en damesinglefinale, da verdensmesteren og -etteren, Carolina …