BadmintonBladet har forud for den nye Badmintonliga-sæson spurgt nøglepersonerne i de forskellige klubber om forskellige spørgsmål om denne sæson. I dag udtaler Thomas Damgaard, der er cheftræner i Aarhus AB, sig.
Hvad er dine forventninger til næste sæson?
Vi er lidt ydmyge omkring det. Det vigtigste er at komme igennem de første otte. Nu er der jo sket det, at der kommer otte hold i ligaen i næste år. Vi ved ikke endnu, om der er to, der rykker direkte ud, og hvordan den sidste del af slutspillet ser ud. Det kan også være de fire nederste, der skal spille om det. Nu har jeg også talt med andre trænere, og det er lidt frustrerende, at vi ikke ved, hvordan det ser ud. Man kan selvfølgelig bare blive bedre end nummer seks, så er der ingen problemer. Det skulle være muligt, da vi nogenlunde har samme hold som sidste år. Hvis det går godt, satser vi således på at komme i en kvartfinale.
Hvem tror du bliver danske mestre?
Nogle af de samme som altid. Nu kender vi ikke de færdige trupper, men det plejer jo at være nogle, der er mere økonomisk stærke, end vi er. Bortset fra Vendsyssel, der har vist sig at være konkurrencedygtige, lægger det primært på Skovshoved. Jeg kender ikke Skælskør helt endnu, men jeg tror det kommer til at være de samme hold.
Hvem tror du bliver sæsonens overraskelse?
Det er svært, når man ikke ved, hvad de andre kommer med. Hvis vi forudsætter, at det er nogenlunde, som det plejer at være, er der så mange hold, der ligger mellem nummer tre og otte. Det plejer at blive så lige, at for hold som os selv og Højbjerg, der overraskede sidste år, er det om at gribe chancen. Så jeg håber da, at det bliver os eller Højbjerg.
Hvem tror du ender i nedrykningsspillet?
Det er så tæt. Vi spiller de her seks kampe, og flere af holdene har lige de spillere, der skal bruges og så en enkelt eller to reserver. Derfor kan skader og sygdom betyde så meget. For tit er det lige et enkelt point, der kan betyde meget. Derfor er det svært at sige.
Hvem tror du bliver sæsonens skuffelse?