DEN NEDSLIDTE
Nykøbing Falster Badmintonklubs vidunderlige, klassisk rundryggede badmintonhal er en skygge af sig selv.
De grønne, bløde baner er stadig vidunderlige at spille på, men omklædningsrummene er langt over sidste holdbarhedsdato og set udefra er hallen et særdeles trist syn.
Hallen har tilhørt badmintonklubben, siden den blev bygget i 1934.
Badmintonmæssigt er det også op ad bakke for den traditionsrige klub, der i mange år var i divisionerne og var eminent til at finde og udvikle dygtige spillere.
Det er en trist historie.
••••••••••••••• ? •••••••••••••••
DEN NEDBRÆNDTE
Væggerløse hallen var udsat for en voldsom brand den 16. juni 2020.
“- Det er jo en katastrofe.
Sådan lyder reaktionen fra Mogens Hemmingsen, der er seniorudvalgsformand i Væggerløse Badmintonklub.
Han fulgte tirsdag eftermiddag branden i Væggerløse Hallen med sorg i sindet.
– Den ser ikke ud til at kunne reddes, og så går der nok et par år, inden vi får en ny hal. Hvor skal vi spille badminton i mellemtiden? Der er jo ingen ledig halkapacitet at finde i kommunen, siger Mogens Hemmingsen.
Han var selv med til at bygge hallen i 1977, da han som elinstallatør vandt licitationen på elarbejdet, som han siden vedligeholdte frem til 2012, hvor han solgte sit firma.
Væggerløse Hallen brændte også i 1991, men dengang var skaderne begrænset, og hallen blev reddet.”
https://folketidende.dk/112/Brand-i-idraetshal/artikel/551028?fbclid=IwAR1rKRh4jEhbD0tvwjbQA3ukQlcQmClz0AKXlnmDme8_HnOqQjm6Hwef0-k
••••••••••••••• ? •••••••••••••••
DEN USIKRE
Vordingborghallen er også klar til istandsættelse efter adskillige års grov forsømmelse fra kommunen, der drifter hallen.
De årlige driftsudgifter udgør alene ca 360.000 kr, hvilket formodentlig for størstedelens vedkommende skyldes høje varmeudgifter pga manglende isolering og særdeles utætte branddøre, som i øvrigt er svære at åbne!
I slutningen af 2019 og starten af 2020 fik Vordingborg Kommune udarbejdet en oversigt over tilstanden på samtlige haller i kommunen indeholdende et bud på omkostninger til istandsættelse.
Arkitekterne bag rapporten anslog istandsættelsesudgiften på Vordingborghallen til kr 10,4 millioner. Som svar herpå har VBKs bestyrelse fremlagt en langt mere begrænset, men også realistisk og mådeholden udbedringsplan, inkl tilbud fra håndværkere, på ca kr 1,2 million. Alligevel har kommunen trukket hallen ud af deres samlede plan og vil have hallen vurderet i forhold til bevaringsværdi og formanden for Kultur, Idræt og Foreningsudvalget (KIF) har kommenteret VBKs udspil som en useriøst lappeløsning.
Vi frygter, det er endnu et skridt i en skjult dagsorden i retning af nedrivning.
Dette er pixi-udgaven.
Historien er langt mere speget med oversete høringssvar fra VBK og tenderende inhabilitet og fortielser hos kommunen. Fx måtte vi i et af de fire vedlagte dokumenter, i den foreløbig sidste høringsmail, på side 17 i et dokument på 36 sider, selv opdage en kort pasus på 3 linier, at hallen ikke længere indgik i den samlede istandsættelsesrapport, men nu skulle vurderes ift bevaringsværdi. Mindre end en måned forinden havde vi haft den sidste dialog med KIF-formanden.
Mhttps://sn.dk/Vordingborg/Badmintonklub-frygter-at-deres-hal-bliver-revet-ned/artikel/1299783
••••••••••••••• ?❓ •••••••••••••••
ER DER EN FREMTID FOR BADMINTON HERNEDE….?
Så udover at området kæmper med et faldende antal unge, en konstant fraflytning i forbindelse med videreuddannelse (også kaldt Uddannelsesparadokset), haltende kommunale økonomier trods store bidrag fra den kommunale udligning (Guldborgsund og Vordingborg kommune vil modtage henholdvis 120 og 97 mio) er nogle klubber også usikker stillet med hensyn til badminton udøvelse.
Per Damkjær Juhl