Masser af danske semifinaler til Iceland International

Den danske delegation på Island leverede flotte resultater lørdag og dermed også masser af danske semifinaler til Iceland International.

I mixeddouble er der således et dansk par i begge de to semifinaler som spilles senere idag. Nicklas Mathiasen og Cecilie Bjergen skal op mod de førsteseedede Oliver Schaller og Celine Burkart fra Schweiz.

I den anden semifinale står Lasse Mølhede og Trine Villadsen, som slog Ditte Søby Hansen og Alexander Bond i kvartfinalen.

I herresingle var der fire danskere i kvartfinalerne, men det blev desværre til to nederlag i tre sæt og to i to sæt for de danske drenge. Det gik til gengæld rigtig godt i herredouble. Her er der tre danske par. Alexander Bond og Joel Eipe møder et skotsk par, og i den anden semifinale er det Kasper Dinesen/Frederik Aalestrup mod Nicklas Mathiasen/Lasse Mølhede.

I damesingle er Amalie Hertz Hansen og Mette Poulsen i hver sin semifinale. Amalie slog Trine Villadsen og Mette slog Airi Mikkela fra Finland. Amalie møder nu Nanna Vaino som slog Irina Andersen ud, og Mette møder Akvile Stapusaityte.

Damedouble bliver lige meget hvad en dansk vinder, da semifinalerne til Iceland International kun har danskere. I den ene semifinale er det Emilie Juul Møller og Cecilie Sentow mod Amalie Hertz Hansen og Ditte Søby Hansen, den anden er Lena Grebak og Maria Helsbøl mod Sara Ortvang og Claudia Paredes.

Semifinalerne spilles senere idag.

Resultaterne fra Iceland International

Læs også

Knudsen efter sejr: Isabella og jeg er tydeligvis bedst med lidt lyd på

Kristoffer Knudsen og Isabella Nielsen er semifinaleklar ved Iceland International. Førsteseedede Knudsen og Nielsen stod …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.