En ny hofte. Genoptræning. Tilbage på banen! Dag 55. 

09.01.25 
Operation 

16.01.25 
2,3 km gåtur uden krykker. 39,5 i feber. Vilde smerter i underben. Rådgivning af fysioterapeut Jan og påbegyndelse af pumpeøvelser for at fjerne ødemer. 

21.01.25 
Fortsat i gang med daglige øvelser.

23.01.25 
Dagligt (og især natligt) forekommende feber og skift af seng og sengetøj om natten. 

28.01.25 
Kramperne ved arret blev fjernet. Daglige gåture. Fortsat feber, urolig søvn, mange toiletbesøg om natten. 

06.02.25
Kan nå foden. Hævelse (ca 4-5 kg væske) er næsten væk. Ophør med al smertemedicin – 4 x 1 g paracetamol, 4 x 400 mg ipren og 1-2 x 10 mg morfin. 

10.02.25
15 minutters skyggebadminton på en RIGTIG bane!…mens de andre træner!

24.02.25
50 minutters badminton med beboerne på botilbuddet. Første rigtige badmintonspil!

26.02.25
20 minutters retro halvbaneøvelser med Steen. 

05.03.25
Første cykletur, selvfølgelig til hallen efterfulgt af 30 minutters halvbaneøvelser med Steen, og 30 minutters solo-øvelser. 

55 dage efter operation. 

Tilbage i retroøvelserne med Hansen. På halvbane. Før de andre kommer. Så Hansen også kan få sit behov dækket bagefter. 

“Højt-lob-til-baglinen-drop-til-nettet” og “2 clear-2 drop” øvelserne, samt lidt fladt spil. 

Små skridt. Kontrol. Forudsigelighed. 

Tiden er kommet til omprogrammering af hjernens signaler. 

Hjernen siger ofte, og især efter skader: “Pas på”…..med og uden smerter, også selvom der biologisk set ikke er grund til det. Sådan er vi indrettet. Hjernen beskytter. Det er hjernen, der producerer smerten. 

Opgaven er nu at fjerne det signal, den meddelelse, impuls om du vil….eller i min terminologi at omprogrammere, og at foretage bevægelsen på trods af advarslerne. 

Ved drop-lob øvelsen lægger Steen, efter aftale, bolden 5-7 gange i samme side, fordi jeg oplever, at jeg får foden længere ud, altså laver et større skridt, for hver gentagelse. Min og min hjernes frygt udfordres ved den umiddelbare gentagelse. Der sker jo ikke en katastrofe, der kommer ikke en smerte, og det skal ligesom opleves, for at kunne udvide bevægelsesgraden. For at turde tro på det. 

Det er ligesom med udtrapning af et stof. Det er en højst individuel proces, hvor man udtrapper og af og til står stille på et trin i processen, men aldrig tager et trin tilbage. Så hellere blive lidt længere tid på samme trin. Ingen krop er ens. Intet sind er ens. Ingen oplevelse er ens. 

Ja, jeg har arbejdet med misbrugere. Og ja, deres proces er på alle parametre langt vanskeligere end min. 

Genoptræning sker med omtanke, forsigtighed og lydhørhed overfor den aldrende krop. Hellere blive på samme niveau end starte forfra. Sådan kommer det til at foregå i nogle uger, eller længere tid. Ting tar’ tid. Jeg har god tid. Ok, så god tid har jeg heller ikke som næsten 60 årig!

Kroppen er lidt under normalvægt før operation. Tab af muskler? Konditionen er klart i minus…..30-40%. Ja helt væk. Sådan opleves det i hvert fald. Får sidestik. Det går hurtigt for en generation boomer/x. 

Men tilfredsheden er uforandret…..høj! Som den altid har været. Stort set uforandret gennem 50 år med denne leg. 

Nu sidder jeg på bænken, efter retroøvelsen og mine individuelle gulvøvelser, hører Emilies playliste med Spandau Ballets “Gold” og ser de andre spille engelsk og lave øvelser under Mads’ styring. 

Det er derind, jeg vil. Ind og være rigtig iblandt. Ikke kun være tilskuer og betragter. Men rigtigt være en del af morskaben, legen, drilleriet og konkurrencen. 

Det skal nok komme! 

Ro på! Ikke forivre. 

Små skridt!…..helt konkret! 

Badmintonbladet ❤️🙏🏻🇩🇰 Per Damkjær Juhl