Amalie Hertz Hansen.

Amalie Hertz: Jeg har været syg, så jeg er bare glad for at kunne spille

Loading

Amalie Hertz var lettet efter at have vundet sin førsterunde-kamp ved DM, da sygdom har plaget hende de sidste par dage.

Hertz, der er nummer 29 på den danske rangliste, stod i dag over for Amalie Terp-Nielsen. Terp-Nielsen er nummer 49. Hertz lagde fint ud, idet hun efter at have sat et flot tempo kom foran med 8-5. Derfra kom hun ind i en mindre formkrise, hvorfor hun kom bagud med 11-10. Denne blev dog hurtigt stoppet, da hun tog hele ti point i træk efter opholdet. Hun endte med at vinde med 21-14.

I andet sæt lagde kom hun i spidsen med 4-3 og øgede derfra langsomt føringen frem til resultatet, som igen kom til at lyde på 21-14. Hendes bedste periode var i anden halvdel af første sæt, og om denne udtalte hun til BadmintonBladet:

– Det, der lykkedes godt efter 11, var at jeg begyndte at udnytte hendes vaneslag ved at variere serven.

Sygdom har været en faktor

Det er dog bare en lettelse for Hertz at have hevet sejren hjem. Det sidste stykke tid har nemlig ikke været nemt:

– Jeg er super glad for at få min første sejr. Jeg har ligget syg de sidste par dage, så jeg er bare glad for at kunne spille.

I næste runde møder hun Freja Ravn Nielsen, og her er der noget at revanchere:

– Jeg møder Freja i næste kamp, en spiller jeg ser mig selv have en god chance mod. Jeg har dog mødt hende en gang før, hvor jeg desværre måtte se mig slået. Jeg vil gøre mit bedste for at tage revanche senere i dag.

DM fortsætter resten af dagen.

Resultater fra DM

Læs også

Finne-Ipsen: En mega spændende finale mod vores træningsmakkere

Julie Finne-Ipsen og Rikke Søby hentede en sikker sejr i semifinalen ved DM. Nu venter …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.