Carsten Mogensen og Mathias Boe. Foto @Carsten Mogensen & Mathias Boe

Boe og Mogensen besejrer stærkt japansk par i velspillet opgør

Loading

Mathias Boe og Carsten Mogensen vinder deres første kamp ved sæsonfinalerne.

Mathias Boe og Carsten Mogensen var oppe mod japanerne Takuro Hoki og Yogo Kobayashi. Danskerne er nummer to i verden, mens japanerne er nummer 20. De to par har mødtes tre gange før, og det danske par har vundet alle tre opgør.

I første sæt lagde danskerne flot ud og kom foran 6-3. I den periode viste de god bevægelse og var skarpe i det flade spil. Herefter fik japanerne en god defensiv op at stå og bragte sig i front med både 7-6 og 11-10. Efter opholdet kom danskerne flot igen og kom i front med 17-15. Derefter tog det japanske par på baggrund af specielt flot netspil tre point i træk. Herfra var Boe og Mogensen som så ofte før skarpest i slutfasen og tog en stime på fire point. Dermed vandt de sættet 21-17.

I andet sæt var japanerne bedst i starten og kom i front med 3-2. Her var de skarpest i offensiven og på forbanen. Herefter fik danskerne bedre fat og fik udlignet til 5-5, hvorefter de øgede til 11-8 ved opholdet. Efter dette fortsatte de de gode takter og kom foran med 15-12. Der var masser af flotte og lange dueller på det tidspunkt. Herfra kørte de sejren sikkert hjem og vandt 21-14.

Danskerne sagde efter kampen til TV 2 Sport, at de har det rigtig godt ved netop denne turnering:

– Hele setuppet er bare rigtig godt.

Seneres skal Pedersen og Juhl blandt andet i aktion.

Resultater fra sæsonfinalerne

Læs også

Dubai Super Series Finals: God start i andet sæt er ikke nok for Boe/Mogensen

Mathias Boe/Carsten Mogensen havde revanche til gode fra gruppespillet ved Dubai Super Series Finals, da …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.