“Der er meget placebo i den. Når jeg har den på, så tør jeg!” • Tanker om den første holdkamp i slutspillet!

Første kamp i slutspillet. For førsteholdet i min klub er det nedrykningsspillet pga ét manglende point i grundspillet. Ét point er én kamp, ud af 7 holdkampe med hver 13 kampe. 91 kampe. 

Onsdag blev jeg indkaldt som reserve. Til danmarksserieholdet med de 9 øvrige spillere i alderen 18-25 år. 

Jeg forsøgte at få Kim til at tage reservepladsen (uanet at holdleder Lejre allerede havde prøvet), men han gik jo lidt i stykker allerede i vores første double i +55E i HBCs veteranturnering i lørdags. Alligevel spillede vi, eller rettere han 3 yderligere kampe, nærmest upåvirket. 

Overtalelsen virkede ikke! Desværre. Han ville være langt stærkere for holdet. Han er uhyggelig i doublerne – disciplineret, i en grad jeg gennem 40 års holdturnering kun har mødt ganske få gange, sikker i sit grundspil….”jamen Per (sagde han på vejen hjem til Udkantsdanmark sidste lørdag aften), jeg har jo ingen flotte slag”…..lidt parafraseret…jo Kim, et højst overraskende baghåndssmash….og det opdagede et par veteranmodstandere alt for sent :D, og med en stor taktisk begavelse. En drømmemakker på en bane, når man lige accepterer direktetheden!

Nå, men onsdag begyndte mine tanker – og forberedelser. Torsdag morgen indtog jeg den første dosis smertestillende. Torsdag aften spillede jeg en times tid på Flexi holdet. Udelukkende single. Kun mod Lars. Tror vi nåede 6 sæt. 

Fredag var jeg på 24 timers døgnvagt. Lørdag morgen begyndte kl 06.30 med rengøring af 3 badeværelser og et køkken, en kop stærk espressokaffe og 2 x 500 mg paracetamol og 400 mg ibuprofen. Første dosis. Mod de altid tilstedeværende smerter i hoften og ryggen, og ikke mindst den ømme achilles og nedre lægmuskel. Anden dosis skulle indtages tidlig lørdag eftermiddag. 

Kampen var kl 16.00 i Vanløse mod PI Kbh, på Katrinedalsvej 6, et sted jeg aldrig før havde spillet….og slet ikke kendte, trods det faktum, at jeg kørte rundt i området i slut 90erne som vikar i hjemmeplejen, total uden forhåndserfaring…..jeg lærte på den direkte og praktiske måde hvad et uridom er,  og senere i start 00erne da jeg fik arbejde på døgninstitutionen Pensionatet Mette Marie på Hyltebjerg Alle med 16 skizofrene aktive misbrugere. 

Det var som at komme hjem….på en måde. 

Afhentning af Lejre-bussen ved afkørsel 39, Bårse kl 14.10. Marius stod også på lige nærheden, ved Cirkle K. Han bor stadig hjemme hos sine forældre i Præstø. Han går jo stadig i gymnasiet. 18 år. 40 år yngre! Sidste vi spillede, fik han mig til at løbe flere gange i den forkerte retning. Fantastisk teknik – og irriterende finter :D! 

3 unge Lejre på holdet og farmand holdleder og chauffør. Med i bussen var også hustru Lejre og Gustavs kæreste. Senere, efter kampen kom Mads fra Slagelses førstehold, der havde vundet i Værløse, og kæreste til Emilie. En familie udflugt. 

VBK1 vandt den vigtige udebanekamp 9-4 over det nederstliggende hold. Hallen så ret ny ud, men ingen kunne rigtig svare hvor gammel. Meget lys. Loftet så ved første blik meget lavt ud, men der var masser af plads til høje løft. Vi spillede med Victor bolde. Den spillede jeg også med i HBC lørdagen før og var ret godt tilfreds med. 

3-1 efter første runde. 

Jeg havde tapet højre fod autodidaktisk op. Achilles har været øm i adskillige uger. Der er meget placebo i den optapening. Når jeg har den på, så tør jeg! Naturligvis efter grundig opvarmning. 

Jeg var simpelthen så glad for at vinde anden mix. Frygter altid i de her senere år at blive udstillet af langt yngre modstandere. Det skete gudskelov ikke i dag.  I kampens løb fik jeg talt min makker mere til nettet, og forsøgte også at få hende til at variere sine server lidt mere. Hun er kun 18 og har mest spillet single. Holdkampe er også en læringssituation, selvom det selvfølgelig gælder om at vinde. Men det nye skal jo afprøves i virkeligheden og ikke kun til træning. Det lykkedes. Tak, Julie! 

6-2 efter fire herresingler. 8-2 efter to damedoubler og 9-4 efter herredoublerne. Den klassiske afviklingsform. 13 kampe. 

I min ungdom blev hver runde spillet færdig, før den næste blev sat i gang. Derfor taler jeg om runder. Jeg er en dinosaur, men forsøger at tilpasse mig nutiden……Nu går næste kamp fra holdsedlen i gang, fortsat efter en fast rækkefølge, så snart en bane er ledig og holdkampen er som regel afviklet på max 3 timer. Tidligere kunne vi spille i 4-5 timer – og bedre følge med i hinandens kampe, bakke op og heppe. 

Dengang holdt vi fest nærmest efter hver holdkamp. Tog tidligt afsted, også fordi danmarksseriepuljerne ikke var geografisk inddelte, og vi ofte var i pulje med hold 100-200 km væk, eller fra Bornholm, og spiste sammen bagefter, havde konkurrencer, taler og sange og senere ofte gik på værtshus, medmindre vi bare blev i klublokalet og cafeteriet, hvor bestyrerne holdt åbne. 

Den tid er forbi. Hvor er jeg dog glad langt ind i hjertet for at have oplevet det. Det var gyldne tider for holdkampe og klublivet. 

Tilbage til Vanløse. 

Holdleder Lejre holdt sin tale for os spillere i hallen lige efter sidste kamp. Lejre familien havde kolde drikkevarer med, og vi stemte om dagens spiller. Det blev Frida. Yngste spiller. 

En halv time senere gik vi hankøn i omklædningen og oplevede lækre varme brusere. 

På hjemturen mødtes vi på McDonald’s i Solrød og blev fyldt godt op. 

Jeg blev sat af i Bårse ved min 208er og kørte ud til kæresten i Skibinge og delte dagens oplevelser og to kolde øl fra mit bagagerum. Hun og sønnen havde været i Vordingborghallen til eftermiddag og set VBK2 og VBK4 spille. Sønnen er pt på fodboldefterskole i Brøndby og det var længe siden, jeg havde set ham. 

Tæt ved midnat kom jeg retur til Det Hvide Hus. Træt. Mæt. Tilfreds. Fyldt op af flere oplevelser og minder. Kan der være flere efter 40-50 år i gamet? Sagtens. Jeg ser ikke ud til at kunne blive mæt af den her sport og hvad den giver af tillægsydelser. 

_______________________________________________________________

Badmintonbladet ❤️🏆🇩🇰 Per Damkjær Juhl