Det blev afgjort i de sidste to kampe…..

Loading

Foto taget i eftermiddagens sidste, varmende solstråler☀️


Det handler om en holdkamp i oprykningsspillet i Serie 1 mellem Solrød Strand 6 og Vordingborg BK 2 lørdag den 7. marts 2020 kl 13.00. 


Hæng på!

Omgivelserne først!
Hallen, Main Hall, i Solrød komplekset er en svær størrelse. Diplomatisk sagt. En stor firkantet kasse, hvori 6 baner er nedsænket. Tung ville de nok sige i TV2 Sports badminton sektion. Uden akustik. Svær at time slaget i. Svær at se dybden i og hvor langt der er til net og baglinie. Vanskeligt at se boldene, der desuden også var tunge – langsomme. Set fra et udviklingsperspektiv, mit fagområde, et glimrende sted at blive udfordret på sit spilletekniske, taktiske og mentale repetoire. 

Vores hold. Aldersperspektivet!
10 spillere. 4 unge og 6 ældre spillere. Gennemsnitsalder 38 år 
4 unge. Gennemsnitsalder knap 18 år.
6 ældre. Gennemsnitsalder 52 år (37, 47, 52, 54, 56 og 64 år). 


Kampen.
Skrevet i nutid. For at øge dramatikken. Hold fast.

2-2 efter de klassiske to damesingler og to mixer. To singler til Solrød. To mixer til VBK. AW på 64 og Peter på knap 18 vinder 21-17 i tredje. 

4-4 efter de 4 herresingler. 56 årige “Gamle Hansen” er foran 16-4 i tredje sæt efter 24-22 og 18-21 i de to første sæt, da han mærker et svirp i den ene fods svang og nærmest ikke derfra kan flytte sig. I BadmintonPlayer er slutresultatet angivet til 21-19 til Hansen. Det er nok nærmere 21-10. Det virker til, at Hansens meget synlige skade gør modstander forvirret og “overivrig” med spil al for tæt på stregerne. 

5-5 efter to damedoubler. Første damedouble anlægger sammen med ekstern rådgiver den taktik at holde modstanderparret på baglinien. Med succes. Det kan faktisk være svært at være så disciplineret og lade være med at forfalde til vaneslag og i stedet gøre spillet super enkelt. 

8-5 til Solrød efter tre herredoubler, heraf en uden kamp. Gamle Hansen kan ikke gå. Vores første HD taber 27-25 i tredje sæt efter nogle matchbolde. Vores anden HD taber 21-18 i tredje sæt. Begge kampe bliver spillet sideløbende og afslutter inden for få minutter.

Efter min vurdering venter der vores træner Jacob Oehlenschlæger lidt arbejde med de fire herrer i den kommende tid. Men den tager vi internt ?

https://www.badmintonplayer.dk/DBF/HoldTurnering/Stilling/#5,2019,13139,1,10,,384827,1159,

Fornemt besøg
Formand Kenneth Højlund sad i dommerstolen under flere kampe og træner Preben Nørgaard coachede. Tak!

COVID-19
Vi gav hånd, trods COVID-19. Både før og efter hver enkelt kamp. Og bagefter, da Solrød mandskabet kom over og sagde tak for kampen. Generelt en meget god stemning i hallen mellem spillerne under kampen. Lidt for pæn, vil jeg næsten sige!

Det større perspektiv!
Denne kamp var jo bare en af utallige holdkampe i dag i vores Dronningerige. På alle mulige niveauer. På tværs af alder, køn, social og økonomisk status og alle mulige andre parametre, der i det daglige adskiller os. Men en 10-12 gange om året forenes vi på et hold og har det sjovt. Nogle gange mere sjovt end andre gange. 


VBK mistede oprykningschancen i dag. Der er en kamp tilbage om 14 dage, men det er nu “kun” en forberedelse til festen samme aften. I den fælles messenger gruppe kan jeg allerede nu notere, at tilmeldingerne strømmer ind!

Om 14 dage er endnu en holdkamp-sæson forbi for de fleste. Nr 71 i rækken. Første gang var i 1949.

https://badmintonbladet.dk/nu-starter-holdturneringen-for-71-gang/

Livet går videre. Også badmintonlivet og -træningen. Vi skal være klar til om 6 måneder! 

Per Damkjær Juhl

Vordingborg Badminton Klub

Læs også

HUSK AT VÆRDSÆTTE • Trænere, “selvlære” og mesterlære!

I juli var jeg fuld af beundring over de to landstrænere Stavngaard & Hovgaard, der …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.