Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl var i modvind i Korea i dag

Favoritter i modvind

Loading

Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl har været inde i en god stime længe med VM-sølv og en andenplads ved Japan Open sidste uge til følge. Derfor var de også favoritter mod Chang Ye Na og Lee So Hee fra Korea, der på hjemmebane spiller deres kun anden turnering sammen i år.

Men det var koreanerne, der lagde bedst ud. Parrene fulgtes ad til 5-5 i første sæt, hvorefter Chang og Lee trak fra. De var helt oppe at føre med syv points, inden Christinna og Kamilla fik reduceret lidt, men sættet stod ikke til at redde. 21-16 til Korea.

Fanget af krydsbold
I andet sæt var danskerne meget mere med, omend de først kom foran ved 14-13. Chang og Lee var dog ikke slået, og de spillede sig frem til tre matchbolde. Igen lykkedes det danskerne at reducere lidt, men ved 20-19 i koreansk favør blev Christinna fanget på baglinjen af en koreansk krydsbold. Hendes flade baghånd gik i nettet, og Chang og Lee var videre til semifinalen med 21-19.

Det var første gang, de to par mødtes. Favoritværdigheden til trods kunne de to danskere ikke gøre noget i dag, og de spillede også under vanlig standard. Chang og Lee har tidligere været nr. 4 og 8 på verdensranglisten med andre makkere men frister en beskeden tilværelse som nr. 115 sammen som par.

I morgen skal det koreanske par møde landsmændene Jung Kyung Eun og Shin Seung Chan om en plads i finalen.

Se resultaterne fra dagens kampe her.

Læs også

Malaysia Masters: Damedouble sikrer første danske finaleplads

Her til formiddag var både Christina Pedersen/Kamilla Rytter Juhl, Hans-Kristian Solberg Vittinghus og Mads Conrad-Petersen/Mads …