Forleden meldte både DGI Badminton og Badminton Danmark ud, at de via initiativet Udvikling Badminton vil forsøge at få medlemmerne tilbage til badmintonklubberne. Spørgsmålet er, hvor og hvordan der skal sættes ind?
Hvor er de forsvundne foreningsmedlemmer i fx badminton henne? Har de forladt foreningslivet for at dyrke individuelle aktiviteter som løb eller fitness? I Politiken har forfatteren Anne Hjælmsø givet sin holdning til kende i en kronik fra sidste år.
Fokus på unge og eliten
Anne Hjælmsø fortæller om, hvordan hun har oplevet, at foreningslivets idealer er velmenende, men store grupper bliver overset.
– I princippet var alle velkomne, men virkeligheden var og er en anden. Der er fokus på børn, unge og eliteudøvere. Midaldrende og ældre mennesker deltog kun på sidelinjen som tilskuere og chauffører. Og de store grupper af personer, der var dårlige til elitegymnastikkens discipliner og diverse boldspil, var dømt ude, inden de kom ind.
Kun for 1. holdet
Forfatteren beskriver blandt andet en situation, hvor en hel fodboldklub skal afsted på bustur, men da der er afgang, bliver spillerne fordelt i busserne efter, hvilket hold de spiller på. Næppe en god oplevelse for 2. eller 3. holdsspillerne. Hvad er der blevet af fx. de 3. holdsspillerne sidenhen, spørger Anne Hjælmsø.
– Mon de er blevet frivillige trænere? Mon de spiller oldboys? Mon de blev valgt til formænd eller kom på diverse idrætskurser for ledere?
Dyrker os selv
Idrætsforsker Kasper Lund Kirkegaard, som også har lavet nogle undersøgelse af badmintonsportens udfordringer, har i sin ph.d. beskrevet, at danskerne vender foreningslivet ryggen for at dyrke os selv.
Det er Anne Hjælmsø uenig i. Hun argumenterer for, at foreningslivet har vendt hende og hendes ligesindede fra anti-eliten ryggen. Fitnesscentrene stiller ingen elite-, køns- eller alderskrav. Der er unge og gamle på samme hold. Der er åbent i helligdagene og ferierne. Træningsmulighederne er på næsten alle tider af døgnet, det vil sige, misser man en træning, får man blot en anden tid.
Sovet i timen
Idrætsforeningerne har sovet i timen, mens de store grupper af aktive, der hidtil er blevet ignoreret, har fundet andre steder at få dækket behovet for motion, socialt samvær og den individualisme, der hersker i dag.
Læs hele kroniken i Politiken af Anne Hjælmsø