Jan Ø. Jørgensen havde grund til begejstring i Tyskland. Foto @ Annette Vollertzen

German Open: Jan Ø godt videre fra tricky første runde

Loading

Førstedagen ved German Open har været et veritabelt blodbad på de danske singler. Heldigvis fik Christian Lind og Emil Holst følgeskab af Jan Ø Jørgensen i anden runde.

Zi Liang Derek Wong er det mundrette navn for den modstander, Jan Ø Jørgensen var oppe imod i hans første kamp ved USD 120.000 turneringen i Mulheim an der Ruhr. Singapore-spilleren ligger blot nummer 48 på verdensranglisten, men driller af og til de bedre spillere.

Jan Ø Jørgensen lagde passivt og uengageret ud og var bagud med 6-14 i første sæt. Han fik imidlertid hævet sit niveau og kom stærkt tilbage og vandt sættet 21-18.

Fra andet sæts begyndelse var der fokus, og den knyttede næven blev flittigt taget i brug, når han hamrede fjerbolden i gulvet eller på anden måde sikrede sig point. Kampen blev afgjort med cifrene 21-18, 21-16 på blot 28 minutter.

Danskeren er dermed klar til en kamp mod den tidligere Greve-spiller Wong Wing Ki Vincent fra Singapore, hvis han i sin første kamp slår svenskeren Mikael Westerback.

Senere i aften spiller både Anders Antonsen og Rasmus Fladberg, hvor sidstnævnte møder Lin Dan.

 

Læs også

Thygesen om flot sejr: Den nye serveregel blev afgørende

I går blev de første kampe i hovedturneringen ved German Open spillet. Her var Sara Thygesen …