Torsdag starter kvalifikationen til Swedish Open, og med en international turnering så tæt på Danmark, er der masser af unge håbefulde danskere med. Hovedturneringen som starter fredag, har også kastet en stribe seedninger af sig.
I kvalifikationen finder man blandt andet Badmintonligaspillerne Joshua Eipe, Patrick Bjerregaard, David Kim Kristensen og Estonian International finalisten Michelle Skødstrup.
Hovedturneringen byder på hele syv danske seedninger, hvor Julie Dawall Jacobsen fører an med en førsteseedning i damesingle. Irina Andersen er også seeded i damesingle, og generelt er det en stærk delegation der deltager i damesinglerækken, hvor spillere som Anna Thea Madsen, Amalie Hertz Hansen, Iben Bergstein, og så Michelle Skødstrup alle er med.
Herresingle byder på én seedning, og den tilfalder Søren Toft. Selvom der ikke er flere danske seedninger, gemmer herresinglerækken også på stærke spillere som for eksempel Rasmus Messerschmidt, Kian Andersen, Mikkel Enghøj, Mads Thøgersen og Jesper Toft.
Herredoublerækken byder på halvanden dansk seedning, hvor Lasse Mølhede spiller sammen med New Zealandske Oliver Leydon-Davis, og Joel Eipe og Philip Seerup. Udover de seedede par, er også Værløses Kristoffer Knudsen/Steve Olesen og Nikolaj Overgaard/Mikkel Mikkelsen med.
I damedouble er der ingen danske seedninger men tilgengæld er UVM kvartfinalisterne Freja Ravn og Amalie Magelund Krogh med.
Mixeddouble er med dansk anden- og tredjeseedning i form af Isabella Nielsen/Kristoffer Knudsen og Susan Ekelund/Mikkel Stoffersen. Ud over seedningerne er Joachim Persson sammen med Emilie Juul Møller også med.
Held og lykke til Julie, vi tror på dig.
Heja Julie ðð»ðªð»ðð»