Mai Surrow er sammen med en anden Værløse spiller, Mikkel Mikkelsen, i semifinalen til Portuguese. Foto: @Annette Vollertzen

Hungarian: Allerede 5 kvartfinalepladser i mix

Loading

Der har været godt gang i den i Ungarn hvor rigtig mange danskere er i kamp til Hungarian International.

Allerede nu er det sikkert at den førsteseedede herresingle Steffen Rasmussen er klar til kvartfinalen som spilles i morgen. Det startede ellers ikke så godt for Rasmussen der tabte første sæt 21-12 mod Henri Aarnio. Men med 21-18 og 21-12 fik Rasmussen styr på kampen.

– Jeg burde være på vej hjemad lige nu, for jeg taber stort i første sæt og er bagud hele andet sæt. Men med hjælp fra modstanderen formår jeg at få vendt kampen og lige nøjagtigt vinde andet sæt. Tredje sæt får jeg bedre styr på det, og kører kampen hjem, fortæller Steffen til BadmintonBladet.

I damesingle er Sofie Holmboe Dahl også videre til kvartfinalen.

Allerede 5 pladser
I mixeddouble står der allerede nu Danmark på fem af de otte pladser i kvartfinalen, og der er mulighed for en enkelt mere. Thilde og Rene Mattisson vandt således 21-16 og 21-11 over Iben Bergstein og Mikkel Stoffersen. Maja Rindshøj og Steve Olesen vandt også i to sæt. Her var det mod det dansk/svenske par Andreas Hoffmann og Berfin Aslan.

Værløses første herresingle er også med i mixeddouble, og her spiller han sammen med Mai Surrow. Men på trods af at kategorien er lidt unormal blev det alligevel til en plads i kvartfinalen, efter en sejr i to sæt over Nanna Vestergaard og Theodor Johansen.

– Jamen det var en rigtig fin kamp, vi har spillet meget stabilt i hele turneringen og matcher hinanden rigtig godt på banen. Vi var gode til at holde fast i vores taktik, og bruge en stor bane mod Theo og Nanna, så vi selv kunne få luft og overblik. Jeg synes han spiller en rigtig god mix, og vi er gode til at udnytte hans kompetencer fra single i vores spil, fortæller Mai Surrow til BadmintonBladet.

I den sidste kvartfinale er der nu rent dansk opgør. Her møder Emilie Juul Møller/Kristoffer Knudsen Isabella Nielsen/Patrick Buhl, efter begge par vandt deres kampe. Specielt Møller/Knudsen kan være godt tilfredse med deres kamp, da de slog de andenseeded ud.

Resultaterne fra Hungarian International

Læs også

Dobbelt succes i Ungarn

Det blev til to sejre til Hungarian International, hvor blandt andet danmarksmestrene i herredouble, Rasmus …