Indonesien i visum-misére overfor israelsk VM-deltager

Mandag begynder VM i badminton i Jakarta, men en spiller har fortsat ikke fået lov til at rejse ind i Indonesien. Det udvikler sig til en penibel sag for BWF.

6 måneders venten
Sport skal være for alle – uanset race, religion og nationalitet. Men det er nu seks måneder siden, at israelske Misha Zilberman sendte sin visumansøgning til Indonesien for at komme med til VM i badminton. Men på anden uge sidder israeleren i Singapore uden visum.

– Efter seks måneders brevveksling, og efter at have sendt alle dokumenter, de har efterspurgt, og efter vi er ankommet til Singapore, siger de nej. Badmintonverdensforbundet (BWF) kendte til dette og har ikke hjulpet. De valgte at ignorere og afventer, at de passerer. Efter to ugers venten på visum i Singapore, sender de mig formodentlig hjem i stedet for til verdensmesterskaberne, skriver Misha Zilberman på sin Facebook-side.

BWF tøver
Der er ingen officielle, diplomatiske aftaler mellem verdens største muslimske land, Indonesien, og det jødiske Israel, i følge Wikipedia. Men som arrangør af et verdensmesterskab så må alle landes deltagere per definition være velkomne.

BWF, har endnu ikke reageret offentlig på situationen, men det er uholdbart, at en spiller blevet forment adgang til det største badmintonarrangement. Og tiden er ved at rinde ud for BWF og Misha Zilberman, der i følge programmet skal spille sin første kamp tirsdag morgen, lokal tid.

Nogle kilder beretter, at badmintonforbundet har henvendt sig til de indonesiske arrangører, men fortsat uden resultat. Fastholder Indonesien deres visum-afvisning, gør de det svært for BWF at lægge lignende events i det asiatiske ø-rige.

Dødstrussel
For 26-årige Misha Zilberman er det en ubehagelig affære, og læg dertil at der var en Twitter-bruger, der sendte en dødstrussel afsted mod israeleren via en kommentar på Badminton Europes Twitter-profil. Den trussel reagerede BWF på, med en besked om indberetning til Twitter.

Spiller-solidaritet?
Enkelte iagttagere undrer sig over, at spillerne ikke råber mere op, og udviser solidaritet. En spillerboykot ville være vanskelig at sidde overhørig for de indonesiske myndigheder. Dog har de professionelles organisation, BPA, udtrykt deres klare holdning til støtte for Zilberman på Facebook. Og tyske Marc Zweibler har udsendt en opfordring til at underskrive en online støtteerklæring for israelerens sag, der har fået hashtagget #LetMishaPlay.

Hvad synes du? Bør spillerne gøre mere af solidaritet for en spiller, der havner i sådan en situation? Eller er det bedst at lade de officielle organer (BPA og BWF) arbejde for det i en sag, som involverer de betændte jødisk/muslimske relationer?