…..i omklædningsrummet!
Jeg var indkaldt som reserve til VBK2s kamp på hjemmebane mod holdfællesskabet Ønslev-Eskilstrup/Nykøbing Falster i Serie 1.
Et vaskeægte lokalopgør på en onsdag aften i den store hal fra 1951 med den voldsomme akustik og det slidte gulv.
Efter holdkampen, der lidt overraskende efter min mening, endte med et nederlag til VBK på 8-5, samledes vi 8-10 voksne og halvgamle mænd, eller formuleret mere hensynsfuldt – midaldrende mænd med børn og realkreditlån, fra begge hold i herreomklædningen.
Yngste mand var hr Rygaard på 26 år. Ældste var nok hr Hansen på 58. I opgøret havde netop de to stået overfor hinanden i 1HS.
Det er desværre kendetegnende for holdene hernede på Lolland, Falster, Møn, Bogø og Sydsjælland. At de fleste spillere er pænt oppe i årene og de unge er få.
Det kan komme til at gøre meget ondt indenfor de næste 5-10 år, når vi går på pension – i arbejdslivet og fra seniorholdene.
DÅSEØL
Der var naturligvis medbragte dåseøl i indkøbsnet.
Vi afklædte os – det foregik langsomt, tog brusebad og fik snakket, før, under vandet og efter. Om den gamle hal i Nykøbing og andre gode rundbuede haller, Gentlemans turneringen, der er forbeholdt lokalfødte (med et par undtagelser) og alt muligt andet mellem himmel og jord.
Jeg hørte ikke så meget efter, men sad bare i min egen boble, på min vante plads, og slappede af.
Og nød igen at have været på banen og spille rigtige kampe i en holdkamp. Dem har jeg ikke haft mange af – hele kampe mod seniorer og holdkampe i det sidste halvandet år grundet, fortsat uløste vejrtrækningsproblemer.
Nød at være en del af fællesskabet – og kammeratskabet, i hallen og især her i omklædningen, med mit eget køn.
KAMMERATSKAB
Definition: “sammenhold og fællesskab baseret på gensidig respekt og loyalitet – især mellem mænd” (Den Danske Ordbog)
Kammeratskab er noget andet end fællesskab – og venskab.
Kammeratskab er mere løst og bredere. En forbindelse, relation mellem mennesker, der respekterer hinanden trods utallige forskelligheder. Det er ikke så dybt som venskab. Det kan udvikle sig – og gør det ofte til enkelte venskaber.
Jeg tænker, at vi onsdag aften i dette rum let kunne repræsentere hele det politiske spektrum, apropos tirsdagens kommunalvalg.
Udover forskelle i fx økonomi, erhverv og arbejde, bolig, bil, og holdninger generelt.
PÅ TVÆRS AF FORSKELLIGHED
I omklædningen var kun hvide, etniske danskere. Generelt er vi meget ens i vores lille Dronningerige.
I Frankrig, hvor jeg spillede i 10 år, var forskelligheden ofte større på mange parametre. Jeg spillede i flere år mix med Rahem, en muslimsk kvinde oprindelig fra Nordvestafrika. Forskellene indenfor økonomi, religion, etnicitet og herkomst var bare langt større. Men vi var stadig et hold med et kammeratskab.
I mit fravær fra seniortræningen og holdkampene er det dette kammeratskab, som jeg har savnet mest. Det at være en del af gruppen. Af fællesskabet. Hvilket man sån’ først rigtig er, når man er aktive sammen. Det kræver ligesom at være med på holdet, til holdkampe, for at gå med i omklædningen og tage del i det, der nu foregår der.
CORONA
Allan havde fået corona og træner Jacob spurgte, om jeg kunne spille. Og selvfølgelig kunne jeg det. Altid. Især når holdet akut mangler en spiller for at være fuldtallige.
Det tog et sæt i mixeddouble at genfinde lidt af boldfølingen og få dæmpet den største spændstighed (nervøsitet). Herefter blev det bedre sæt for sæt. Og sjovere sæt for sæt.
Da vi var færdige med min herredouble, som var den sidste kamp i aktion med stillingen 6-7, ville jeg egentligt helst være fortsat med at spille.
Men måske er det alligevel meget godt det sluttede. For 5 minutter efter var ryggen atter stiv og øm og her, torsdag morgen er kroppen noget mør og øm.
Forsøger ikke at tænke på i morgen. Det er altid på andendagen, den store regning kommer.
Så nu indtages espressoen, mens Bostrup og Laugesen snakker badminton på TV2 Sport.
Stor tak til den kanal – og mine kammerater!….og til min yndlingssport🙏🏻❤️
Badmintonbladet.dk / Per Damkjær Juhl