Joachim Persson er blevet træner i den nyligt etablerede klub i den indiske badmintonliga Pune 7 Aces. Læs her hans beretning om, hvordan det blev en realitet og om den aktion, der netop er overstået. I forhold til denne giver han et indblik i de taktiske overvejelser, der lå bag køb af både en dansker og en tredobbelt verdensmester.
Joachim Persson, der i sin storhedstid var nummer seks i verdenen, har fået en speciel opgave, der går ud på at være cheftræner for Pune 7 Aces. Hvordan det kom i stand, fortæller han her:
– Ejeren af holdet er Mathias Boes kæreste. Boe og jeg har kendt hinanden længe, så han tænkte, at jeg var en god mand til at sammensætte et hold. Der er desuden heller ikke mange andre, der har den tid og fleksibilitet, som der skal til.
Boes kæreste er Bollywoodstjernen Taapse Pannu, som altså nu har kastet sin kærlighed på at lave et badmintonhold. Netop processen i at lave dette hold har Persson fundet meget interessant og anderledes:
– Det har været vildt sjovt og spændende, da det er en anden måde at arbejde på end i Badmintonligaen i forhold til at skulle lægge budget. I Badmintonligaen har nogle hold jo flere penge end andre, mens man her har det samme beløb. I den forbindelse betyder det ikke så meget, at Pune 7 Aces er et nyt hold, da alle holdene jo skaber nye hold hvert år.
Auktion med flere benspænd
Den nyligt overståede auktion var fuld af udfordringer, da man hele tiden skulle revurdere sin strategi. Her giver Persson et indblik i processen:
– Man starter med at byde på spillerne med minimumbud, og generelt er der er en masse strategi. Man skal således have en plan a, b og c, da man vil jo gerne have nogle spillere mere end andre. Konkret begynder det med, at man kan byde på icon-spillere, der går til minimum 70 Lakh(Omkring 700.000 kroner). Det er 9 spillere, som alle gerne vil have.
Han fortsætter:
– Ingen bød dog fx på Saina Nehwal, da hun vist var lidt dramaqueen sidste år og bl.a. ikke havde det godt med at spille mod Sindhu. Hun røg derfor i en reservepulje, som man kunne byde på senere. Alle bød dog højt og det samme for Sindhu, hvorfor der skulle en lodtrækning til, som vi ikke vandt. Grundet dette bød vi på Carolina Marin, som fire andre hold dog også gjorde, hvorfor der ligeledes skulle en lodtrækning til, som vi heldigvis trak os gunstigt ud af.
Jagten på en mixedpige endte med en dansk løsning
Nu gik jagten ind på en god mixedpige, men det var ikke helt simpelt:
– Vi havde nu en damesingle og kunne derfor bruge den plan, vi havde lagt for, hvad der skulle ske i det tilfælde. Vi havde fx på forhånd også sat en cirka-pris op på, hvad vi ville byde på hvem. Vi havde nu brug for en god mixedpige, men bød ikke vildt meget på Gabriel Adcock og kunne måske godt have budt mere, men vi kunne heller ikke bruge alle vores penge på det. Det vidste de andre hold godt og fik hende grundet dette op i pris.
Derfor valgte de at gå en anden vej:
– Grundet dette valgte vi i stedet at hente Line Kjærsfeldt, da hun både kan spille mixeddouble og damesingle, som vi jo har set i bl.a. Badmintonligaen. Hun blev budt lidt højt op, da de andre godt vidste, at vi manglede en mixedpige.
Da de jo så netop havde brugt lidt flere penge på bl.a. Kjærsfeldt og Marin, skulle der nu også laves lidt mere gunstige køb:
– Vi lavede også flere røverkøb, da vi fx fik Vladimir Ivanov, Chirag Shetty, Ajay Jayaram og Brice Leverdez til en god pris, og mange fik vi til startprisen. Chris Adcock ville vi gerne have at andre skulle bruge penge på, hvorfor vi bød ham op. Det og at man ikke skal lave for dyre køb i starten er nogle af de strategiske overvejelser, man gør sig.
Det endelige hold kom til at se sådan ud: Brice Leverdez, Lakshya Sen, Sony Dwi Kuncoro, Ajay Jayaram, Carolina Marin, Line Kjærsfeldt, Vladimir Ivanov, Mathias Boe, Chirag Shetty og Prajakta Sawant.
I morgen kan du blandt andet læse om, hvordan han og Boe lagde taktikken sammen.