Det er blevet til flere danske sejre til Portuguese International, hvor en stor gruppe unge danskere i disse dage er i kamp. Næsten alle af fredagens kampe er spillet, og i lørdagens kvartfinaler er der således gode muligheder for yderligere dansk avancement.
I damesingle er førsteseedede Sofie Holmboe Dahl godt på vej mod finalen, efter hun i sine to kampe endnu ikke har afgivet et eneste sæt. I morgen skal hun møde Chisato Hoshi som er seeded som nummer syv til turneringen. Irina Andersen er også videre til kvartfinalen i damesingle.
De førsteseedede i mixeddouble, Mai Surrow og Mikkel Mikkelsen, er også klar til kvartfinalerne, og de møder Susan Ekelund og Mikkel Stoffersen i morgen. Der er yderligere tre danske par videre til kvartfinalerne.
Mai Surrow er også videre i damedouble, hvor hun sammen med Emilie Juul Møller møder Isabella Nielsen og Claudia Paredes. Der er yderligere to danske par videre til kvartfinalen.
Vendsyssel spilleren Victor Svendsen bliver derimod eneste dansker i herresinglekvartfinalerne efter at han slog Ditlev Jæger Holm.
Her til aften spilles de sidste herredoubler, hvor der fire danske par i spil til kvartfinalerne.