Som I alle ved har Badminton Danmark (BD) aflyst Guldkampen, der skulle have været spillet i dag (torsdag red.).
Skovshoved Badmintonafdeling (SB) er derved uforvarende blevet hvirvlet ind i en faglig strid mellem Danske Elitesportsudøveres Forening (DEF) – også kaldet Spillerforeningen – og Badminton Danmark.
Striden handler om, at DEF tilbage før jul sidste år har gjort BD opmærksom på, at reglen om at Badmintonligaens spillere kun må deltage i én enkelt klubturnering uden for Europa er i strid med spillernes overenskomst.
En overenskomst der ifølge DEF selv skulle sikre en præcis opdeling af kommercielle rettigheder, således at spillerne, henholdsvis BD, bedre kan udnytte deres muligheder. Overenskomsten består af en såkaldt ”Kollektiv spilleraftale”, der fastlægger en hel række ting. F.eks. bliver der omkring den enkelte spiller hvert år udarbejdet en trænings- og turneringsplan, som med udgangspunkt i den aktuelle sæsonplan, fastlægger spillerens deltagelse i bl.a. træning på elitecenteret, turneringsdeltagelse, holdkampe etc. Denne aftale godkendes efterfølgende af Team Danmark, der årligt yder ca. 8 MDKK i tilskud til Badminton Danmarks Eliteprogram. Men for at vende tilbage til den aktuelle strid, så har DEF i forbindelse med en genforhandling af Spilleraftalen tilsyneladende forbeholdt sig muligheden for at fremsende krav til BD om erstatning for tabt indtægt, hvis BD fremadrettet fastholdt en regulering af spillernes deltagelse i bl.a. internationale turneringer i BL – reglementet. Et krav der pr. spiller ville beløbe sig til 40 – 50.000,- USD pr. turnering, de ikke kan deltage i.
Ifølge BD blev forhandlingerne på baggrund af denne udmelding suspenderet. Og de er, som vi er oplyst, ikke afsluttet endnu.
Ifølge BD så var hensigten med reglen i BL-reglement § 16, stk. 2 ene og alene at sikre, at de bedste danske spillere prioriterer den danske badminton liga, frem for pengestærke udenlandske turneringer.
BD behandler sagen på et Hovedbestyrelsesmøde (HB) under Copenhagen Masters, den 27. december 2015.
Her bliver HB enige om, at indstille til Holdturneringsudvalget (HU), at BL § 16, stk. 2 revideres, så den ikke konflikter med Den Kollektive Spilleraftale.
Og herefter går der administrativt ”kuk i den” for BD. Et ”kuk”, der betyder, at BD kommer til at trække tæppet værk under deres egen Liga.
Således får Christinna Pedersen en meget klar godkendelse fra BD´s direktør i en mail allerede den 31.december 2015, hvori han skriver:
Kære Christinna Jeg skal hermed blot bekræfte, at vi på HB – mødet den 27/12 diskuterede “din sag” i relation til deltagelse i IBL i relation til Badminton Ligareglementets § 16. Der var således éntydig opbakning i HB til, at du godt kan deltage i IBL, selvom du tidligere på sæsonen har deltaget i en turnering i Malaysia. Jeg finder det således utænkeligt, at en eventuel protest fra én af de øvrige Liga – klubber med baggrund i netop BL – reglements § 16 vil kunne få medhold i henholdsvis Holdturneringsudvalget, respektivt Appeludvalget. Der er således 100 % politisk opbakning til, at du godt kan rejse til Indien!
I samme periode, dvs. fra januar 2016, og helt frem til protesten i mandags den 21. marts 2016, har Team Skælskør-Slagelse påpeget overfor BD, at de ser et uløst problem omkring et muligt regelbrud, og at det ikke er klubberne, der skal afgøre eller behandle dette spørgsmål. Skovshoved har nemlig i mellemtiden forsøgt at få alle Ligaklubber til at acceptere, at der ses bort fra reglen, men det har TSS som den eneste klub ikke tilsluttet sig skriftligt.
Vi kan således med tydelighed konstatere at både TSS og SIF Badminton for længe siden har anmodet BD om en afklaring, uden at BD har reageret og fået løst problemet, og fået det lovmæssigt hjemlet i tide.
Den senest afgivne protest fra TSS, indgivet to dage før finaledagen, er således blot dråben, der får ”bægeret til at flyde over”.
BD prøver at klare situationen ved at hasteindkalde de to klubber med henblik på, med deres egne ord, ”at få diskuteret rammerne og betingelserne for en rimelig og acceptabel afvikling af torsdagens finalekamp”.
Det er i sagens natur dømt til at mislykkes, idet ingen af de to klubber har en ”Kinamand chance” for at rette op på BD´s fejlslagen behandling af denne sag. Det kan kun BD selv.
Og det var i korte træk det begge klubber, selvsagt ud fra hver sit udgangspunkt, sagde til BD.
BD så på mødet ingen mulighed for at træffe en hurtig afgørelse, idet denne skal ske i Holdturneringsudvalget, og en sådan afgørelse i øvrigt kan appelleres til et appeludvalg og senere til DIF.
Og de konkluderede også selv på mødet, at det ikke giver mening at spille uden en afklaring, idet man så kan risikere at kampen senere erklæres ugyldig tillige med semifinalekampene.
Fra Skovshoveds side pegede vi på muligheden for at udskyde kampen indtil en afgørelse foreligger.
Mødet slutter med at BD sagde, at de ville vende det med HB samme aften med henblik på at få taget en beslutning. Og at de ville komme med en tilbagemelding til klubberne herefter, dvs. samme aften.
Derfor var forbavselsen stor, da vi alle sammen meget kort tid efter mødet kunne læse på BD´s hjemmeside, at Guldkampen var aflyst. En beslutning BD alene havde truffet uden at melde tilbage til klubberne, som lovet.
Bemærkninger om fremtiden:
Det vi kan konstatere er, at vi desværre har et BD, der ikke i nær tilstrækkelig grad er fulgt med den professionelle udvikling, der er sket inden for Badmintonsporten i de sidste år. Og som gentagne gange tager beslutninger, der sætter badmintonspillets omdømme på spil, og sætter klubberne tilbage i arbejdet med at skabe så gode vilkår som muligt for tilskuere, spillere og sponsorer.
Pengepræmierne bliver større, og mulighederne bliver større, navnlig i udlandet, for at elitespillerne kan gøre badminton til en levevej, mens de er aktive spillere.
Derfor bliver mobilitet, fleksibilitet og klare regler et must for at spillerne skal kunne agere i både de internationale verdensturneringer som i den hjemlige liga og turneringer på dansk grund.
Som det ser ud lige nu, er der desuden mange forskellige instanser, der alle har aftaler med spillerne i forskellige former, og ofte pålægger dem bindinger, der kan være umulige at efterleve pga. modstridende regler eller interesser andetsteds fra.
For at nævne nogle af aktørerne, så er der Badmintonforbundet (BD), Team Danmark, Dansk Idrætsforbund, Spillerforeningen (DEF), Ligaforeningen, Klubberne og Sponsorerne, og naturligvis spillerne selv.
Man kan stille sg selv spørgsmålet. Hvem skal bestemme i dette sammensurium af interesseorganisationer, hvem har ”retten over” de stakkels spillere, der rejser rundt i verden, og hele tiden skal præstere topresultater. Det kan ikke besvares entydigt. Det bør der ses nærmere på, og BD bør derfor, for at følge med udviklingen og understøtte spillernes behov, etablere en professionel overbygning, der kan sørge for dette.
Hertil kommer de mange forskellige finansieringskilder, fra forbund, Team Danmark og støttemidler af forskellig art, samt sponsorer, klubber og øvrige, der lønner spillerne.
Og endelig har vi så nogle holdturneringsregler, der har udgangspunkt i de glade amatørdage, og som ikke er tilpasset en hurtig og smidig og ikke mindst forretningsbetonet afvikling af Ligakampe.
Det kræver næsten en fultidsansat hjælpetræner at holde styr på alle formalia fra holdopstillingsregler, skadesregler, reklameregler og mange flere. Hertil kommer et klagesystem, der er bagudrettet og behandler allehånde protester, der i en lind strøm tilgår BD, og bevirker bagudrettede afgørelser med fratræk af point, advarsler, bøder med meget mere. Det fjerner fokus fra det sportslige, og publikum køber ikke billetter for at se eller høre om dette.
Alle disse systemer er ved at dræne al kraft ud af de frivillige organisationer, og klubber, der yder et meget stort arbejde i den gode sports tjeneste. Det er simpelthen ikke rimeligt.
Det må være muligt at få kogt reglerne ned – så man ved, om det er på lige fod vi kæmper – når kampene sættes i gang – og med dommere, der er så veluddannet, og har de fornødne tekniske hjælpemidler, så de kan dømme kampene og godkende resultatet, når kampen er færdig. Og så resultatet står ved magt, og vi kan komme videre til næste kamp og oplevelse.
Der vil være mange argumenter for, at det ikke kan lade sig gøre, men er det eneste alternativ virkelig, at vi sender vores børn til andre aktiviteter end badminton, og så forskanser vi os bag skriveborde med jurister som bisiddere og spiller kampen med paragraffer i stedet for med fjerbolde?
Steffen Moe Formand, Skovshoved Badmintonafdeling
meget fornuftigt og balanceret indlæg – til trods for at det er fra en af parterne i sagen. Mon BD nu snart fÃ¥r renset “direktør” og “formand” ud, sÃ¥ vi kan fokusere pÃ¥ sport og ikke pÃ¥ klaphatte fremadrettet ? … 😉 …
Välformulerat och balanserat
Altsammen fint. Men hvad er det BD skal gøre, når nu de står med to parter som ikke vil spille finalen??? De skulle have løst det tidligere? Jamen hvordan?
Hov hov, TSS har hele tiden sagt vi ville spille finalen, vi har ikke truet med noget som helst. Vi har bare nedlagt en protest som vi så frem til at få behandlet i følge reglerne, og som vi måske kunne vinde.
Men hvorfor bliver kampen sÃ¥ ikke spillet med en protest behandlet derefter? Og hvorfor nedlægger I protest i første omgang? Udover det faktum at I kan…
Det ønskede BD ikke eftersom SIF så ville stille med et sekundahold. Selvom de allerede havde offentliggjort deres holdopstilling dagen før.
En ledelse formodes normalt at pÃ¥tage sig ansvaret af vedtagne regelsæt eller beslutte om de vil dispensere derfra. Mon Superligaens ledelse ville aflyse fordi to klubber ikke kunne blive enige i noget, hvor ledelsen har beslutningskompetencen. Altid vigtig med dialog, men BD er vel den valgte ledelse der skal sikre alt afvikles med fuld fokus pÃ¥ badmintonsporten. Mon Superligaens to tophold ville fÃ¥ samme “melding” ved uenighed inden sæsonens afsluttende Guldkamp – “Bliv enige eller vi aflyser”.
TSS har nedlagt protest fordi reglerne i Badmintonligaen gælder for alle, også for Christinna Pedersen. Det er ikke op til klubberne at ændre disse regler det er en opgave for BD. Vi ønsker ikke at blive taget som gidsel i en sag hvor det forkerte svar koster Christinna 50.000 US$. Hun er helt fri til at tage til Indien og spille, så kan hun bare ikke spille videre i ligaen, da reglerne stadig er gældende for indeværende sæson. Præcis som de malaysiske piger i AB ikke er spilleberettiget i slutspillet hvis de ikke opfylder 3-5-7 reglen. Det er altså ikke vores opgave, men derimod en sag mellem SIF, CP & Badminton Danmark. Hvis BD vil give dispensation så må de gøre det og forsvare det, og ellers må alle efterleve reglerne.
Men er det vigtigt at protestere imod Christinnas deltagelse i Indien? Ãndrer det konkurrencen præmis for jer? For det kunne se ud som det ender med at være jer som tager forbundet som gidsel i en sag hvor de er klemt imellem to regelsæt – selvom det skulle være selvforskyldt. Og ja, det er jer der har regelsættet pÃ¥ jeres side og i princippet intet forkert har gjort. Men behøver I at stÃ¥ pÃ¥ jeres ret til protesten? Og hvorfor ikke tage stilling før 2 dage før selve finalen? Det kan ikke være kommet som en overraskelse at hun er med…
AltsÃ¥ vores sponsorer bruger mellem 1 og 2 mio hvert Ã¥r. Hvis vi kan vinde, sÃ¥ vil vi vinde. Næste Ã¥r er det mÃ¥ske os der dummer os eller er uheldige, og det er altsÃ¥ en professionel liga det her, sÃ¥ vi spiller ikke med “synd for”. Det tror jeg mÃ¥ske der er nogle, der har lidt vanskeligt ved at begribe. Hvis andre ikke følger reglerne, sÃ¥ vil vi protestere nÃ¥r det er relevant for os. Vi protesterer ikke bare for at genere nogen, nÃ¥r vi ikke ved om vi overhovedet kommer til at møde SIF. Men det er svært at leve med at forbundet i 2,5 mÃ¥ned overhovedet ikke tager stilling i denne sag. Overhovedet ikke lever op til deres ansvar. Overhovedet ikke kommunikerer med de øvrige 9 klubber, før de hÃ¥rdt presset indrømmer at de er blevet truet med sagsanlæg af DEF. Derefter stopper de igen med at kommunikere og skjuler at de har sendt den famøse mail til SIF. Hvis ikke vi havde protesteret havde vi aldrig fÃ¥et opklaret at forbundet ved direktør og formand har handlet helt uacceptabelt i denne sag. Vi kan da ikke vide om Chris er med mod os før vi ser holdopstilliingen, og de øvrige klubber de mÃ¥ selv kæmpe deres egne kampe.
Forbundet kan bare lade Chris rejse til Indien ligesÃ¥ tosset hun vil – hun kan sÃ¥ bare ikke spille videre i ligaen. Reglen gÃ¥r jo tilbage til 2013, hvor fem spillere ville deltage i IBL, men hvor forbundet ville forhindre det fordi IBL lÃ¥ midt i forberedelsen til VM i Guangzhou. IBL2013 blev sÃ¥ flyttet og den konflikt der var opløstes men blev ikke løst.
totally right could not agree more 😀
who else loves ?
Steen – respekt for at du svarer. Og svarer ærligt. Men jeg deler godt nok ikke din holdning om at vinde for enhver “juridisk” pris. Hvis modstanderen dummer sig, men som ikke har nogen sportslig relevans, sÃ¥ synes jeg det er tyndt at lukrere pÃ¥ det. Men jeg har heller ikke for 2 milloner sponsorer i ryggen med forventninger om medaljer. Jeg ville dog mene, at de burde overveje hvilke værdier de sender deres penge efter. Med hensyn til at vente med at nedlægge protest, da I ikke ved om I møder Skovshoved (og om de sÃ¥ har Christinna med), sÃ¥ virker det lidt naivt. Den situation ville 99% af badminton-folket have satset deres penge pÃ¥ ved sæson-start. SÃ¥ det ligner sgu lidt bevidst benspænd i sidste øjeblik enten til irritation for forbund (gengæld for 2013?) eller i hÃ¥b om en panik løsning i form af udelukkelse af Christinna. Og her er jeg sÃ¥ ærlig og sige, at dér ser I sgu ikke godt ud udefra. Loven pÃ¥ jeres side eller ej…
Morten Hemmersam hvem er det der skal afgøre om det har en sportslig relevans. Hvem skal afgøre grænsetilfældene? Det er vel derfor vi opererer med regler. At du ikke har samme holdning, det lever jeg helt fint med, men du stillede et spørgsmÃ¥l som TSS og jeg har forsøgt at svare pÃ¥. Vi ønsker at BD administrerer reglerne – ens. Ellers ville det da være meget relevant at ogsÃ¥ Odense skrev ud og bad om ikke det var rimeligt at Mathias Boe, som var syg i en dag for lidt til at fÃ¥ dispensation, ogsÃ¥ fik lov til at spille med i resten af ligaen. Hvem er det der skal afgøre rimeligheden i det (den regel bliver ogsÃ¥ lavet om)? Og det viste sig jo desværre af SIF pÃ¥ grund af meget ulykkelige omstændigheder ikke kunne stille op med alle de spillere som de havde kontrakt med. SÃ¥ man kunne sagtens forestille sig situationer (jeg kunne i hvert fald) hvor Chris ikke var i holdopstillingen, ligesom Tine Baun ikke var. Som deltager i Badmintonligaen bør alle klubber/sammenslutninger eller overbygninger vide hvilke regler vi spiller efter i den enkelte sæson. Allerede her er forbundet alt alt for langsomme, da vi pt ikke ved hvilke regler, turneringsopbygning eller scoringssytem vi spiller efter i 2016-17 hvis vi overhovedet spiller. Men jeg tror desværre at personificeringen i at det er en bestemt person, Christinna Pedersen, samt det faktum at det muligvis kunne gøre en stor spillemæssig forskel, desværre fjerner opmærksomheden fra det underliggende problem, nemlig en amatøragtig tilgang til en liga med professionelle udøvere. Din henvisning til 2013 forstÃ¥r jeg overhovedet ikke. Jeg kommenterede sagen dengang men havde derudover ingen aktier i den overhovedet.