Michelle Skødstrup kom på en på papiret rigtig hård opgave i dag, da fjerdeseedede Eijbergen ventede ved Spanish International. Hun klarede det dog med bravur, og nu venter en fed kamp, fortæller hun til BadmintonBladet.
Skødstrup stod i dag over for Soraya Eijbergen fra Holland i kvartfinalen i Spanien. Hollænderen er nummer 70 i verden. Selv er danskeren 100 pladser dårligere placeret. Det stoppede hende dog ikke i et sikre sig en komfortabel sejr på to gange 21-15, hvilket hun forståeligt var glad for efterfølgende:
– Det er super fedt at nå semifinalen, som jeg rigtig gerne ville, inden turneringen gik i gang. Jeg synes, jeg spillede en fin kamp mod Soraya og er glad for den sejr. Jeg formåede at holde min fejlprocent forholdsvis lav igennem hele kampen, hvilket jeg tror, gjorde udfaldet.
Senere i dag er der så endnu sværere modstand på menuen, da hun møder topseedede Linda Zetchiri fra Bulgarien. Hun er helt oppe som nummer 41 i verden. Det er dog ikke den flotte verdensranglisteplacering, der gør det til et specielt møde for Skødstrup:
-Det er en spændende kamp at få lov at møde Linda. Jeg kan huske, da hun spillede på Greves ligahold, da jeg var lille, så det kunne være rigtig fedt at kunne drille hende her i eftermiddag. Jeg glæder mig til at møde hende.
Skødstrup har i det hele taget spillet et imponerende 2018, hvor det blandt andet er blevet til to tabte finaler og en vundet finale.
Så det bliver spændende at se, om hun kan fortsætte de flotte takter i dag. Derefter venter der nemlig en fin chance for en finalesejr, da den andenseedede kineser er slået ud i den anden halvdel af lodtrækningen.
Super flot Michelle ð¸ð¸ð©ð°ð©ð°ðð
God kamp, vi Xâer alt hvad vi kan ð¸ð©ð°